Relational (Trans)formations: On the Aesthetics of Mediated Experiences with Infertility and Assisted Reproduction in Video Blogs, TV and Film Documentaries, and Installation Art

Nathalie Wind Soelmark

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Abstract in Danish
Denne antologiske afhandling stiller skarpt på oplevelser af ufrivillig barnløshed og assisteret reproduktionsteknologi (ART) som de præsenteres i digitale medier og installationskunst. Som en del af forskningsprojektet ”Transformations of Kinship.Travelling in Seach of Relatedness” (KinTra) 2011-2014 tager projektet afsæt i, hvorledes slægtskabspraksisser, der involverer assisteret reproduktionsteknologi bevæger sig (ind) i medier og kunst, og hvordan forskellige medie- og kunstpraksisser transformerer kulturelle opfattelser af krop, slægtskab og teknologi. Bevægelserne er diskuteret i 4 artikler, der analyserer video blogs på YouTube, tv- og filmdokumentarer og kunstinstallationer. Udover fire artikler består afhandlingen af en redegørelse, der falder i tre kapitler ((Digital) atmospheres – migratory aesthetics, Biotechnology, and Aesthetics), hvor de metodiske, empiriske, teoretiske og analytiske argumenter, overvejelser og resultater i afhandlingen præsenteres.
Afhandlingen er særligt interesseret i forbindelser mellem medie- og bioteknologi (ART) og hovedargumentet i afhandlingen er at disse forbindelser genererer atmosfærer, der strukturerer beskuerens opfattelse af slægtskab, krop og teknologi. Medierepræsentationer af bioteknologi anerkendes bredt for indenfor kritisk slægtskabs- og medieforskning som et udtryk for, hvordan bioteknologi netværker sig ind i den måde vi forstår kroppen på socialt, økonomisk og politisk. Forbindelser mellem medie- og bioteknologi anskues derved ikke som neutrale, et argument som afhandlingen følger. Afhandlingen adresserer et hidtil overset men ikke desto mindre betydningsfuldt aspekt forcen af den æstetiske dimension af medierede oplevelser med bioteknologi i digitale medier og kunst – deres stemningssættende kapacitet, eller med andre ord deres kapacitet til at strukturere følelser. Afhandlingen addresserer denne mangel og diskuterer betydingen af video blogs, tv- og filmdokumentarer og kunstinstallationers generering / produktion af affektiv tone/stemning (”attunement”). Afhandlingen lægger sig i forlængelse af performanceteoretiker Susan Broadhurst’s (2007) perspektiver på karakteristika ved samtidens digitale medie- og kunstpraksisser som er reflekteret i afhandlingens tilgang til vlogs, tv-og filmdokumentarer og kunstinstallationer: centraliteten af det digitale, en understregning af betydningen af det korporeale, behovet for reformulering af æstetikbegrebet og behovet for et transæstetisk teoretisk, analytisk og fortolkningsmæssigt modus.
Metodisk henter afhandingen inspiration fra det hollandske projekt Performing Culture, og afhandlingen følger Mieke Bal’s (2002) perspektiver på den performative dimension af menneskelige praksisser, der inkluderer kunst og digitale mediepraksisser. Med afsæt i Bal’s perspektiver sætter afhandlingen fokus på tværæstetiske bevægelser i video blogs, tv-og fimdokumentarer og kunstinstallationer, og digitale medie- og kunstpraksisser relateret til barnløshed og assisteret reproduktion transkulturelt. Afhandlingen diskuterer video blogs, tv- og filmdokumentarer og kunstinstallationer’s produktion af atmosfærer som et kulturelt modus, en aktiv, men overset faktor i eksisterende diskussioner af, hvad der karakteriserer ART i medier og hvad der indgår i konstitueringen af sociokulturelle normer, værdier og idelaer om krop, teknologi og slægtskab. Afhandlingens teoretiske ramme består af foucauldiansk inspireret sociologisk teori (Rose 2007, Thacker 2005, Franklin 1997, 2013) som komplementeres med kritisk phenomenologisk æstetisk teori om atmosfærer (Böhme 1993, 1995). Teorierne biddrager til en analysestrategi, der muliggør at adressere de sociokulturelle betydninger af forskellige konstellationer af personer, objekter og rum – hvordan disse strukturerer følelser, udfordrer og kritiserer dominerende opfattelser af krop, teknologi og slægtskab.
Artikel 1, “Experiences of Assisted Reproduction in Video Blogs: On the Aesthetic-Affective Dimension of Individual Fertility Projects on YouTube” adresserer, hvordan amerikanske video blogs på YouTube om ufrivillig barnløshed og assisteret reproduktionsteknologi strukturerer følelser. I artiklen foretages en analyse af video blogs om individuelle oplevelser med ufrivillig barnløshed og assisteret reproduktion indenfor rammen af kritisk fænomenologisk æstetisk teori formuleret filosoffen Gernot Böhme som suppleres med Brian Massumi’s perspektiver på affekt. Artiklen konkluderer at et æstetisk og affektivt fokus på oplevelser med ART i mediepraksser som vlogs bidrager med væsentlige perspektiver på, hvordan sådanne praksisser strukturerer beskuerens involvering i kropslige oplevelser med bioteknologi. Artiklen peger på at hvad der umiddelbart forekommer som individuelle fertilitetsprojekter udtrykt i vlogs, indeholder en social dimension – atmosfærer som delte. Artiklen peger på relevansen af kontinuerlige overvejelser over, hvordan medieproduceret kultur påvirker vores relationer til os selv, andre og verden gennem æstetisk-affektive produktioner, hvor mindre, ambivalente og negative (”ugly”) følelser tilægges afgørende beydning.
Artikel 2: “Atmospheric Video Blogs on Infertility” relaterer oplevelser med ART i videoblogs til medieteori om medieformidlet forbrug (Jansson 2002). Artiklen anvender re-encodingsbegrebet (omfunktionaliseringen af oplevelser til en ny betydning i medier), men destabiliserer og nuancerer opfattensen af re-encoding som anti-æstetisk, anti-narrativ, som et led i et image, eller som motivation til forbrug. Artiklen konkluderer at et sådant perspektiv overser forcen af oplevelsesværdien forbundet med konstellationen af personer, objekter og rum i videoerne. Den tyske filosof gernot Böhme’s æstetike begreb om atmosfærer (1993,1995) introduceres og danner afsættet for en diskussion om, hvordan konstellationerne i videoerne via deres æstetiske dimension sætter beskueren i en bestemt stemning. Teorier på hverdagsliv der fokuserer på bevægelser, fysisk som emotionelt (Felski 2000), bidrager i artiklen til at diskutere disse aspekter af bevægelser i videoerne og konkluderer at disse er oversete æstetisk-affektive produktioner af stemthed. Artiklen viser at forbindelserne mellem assisteret reproduktion og hverdagsliv i videoerne er ikke et udtryk for at individet underlægger sig en biomedicinsk og bioteknologisk diskurs eller at reproduktionsteknologien naturliggøres. Artiklen konkluderer derimod at konstellationerne af personer, objekter og rum genererer en tilstand af årvågenhed, hvor beskuerens sanser skærpes. Videoernes variationer i konstellationerne skaber et ustabilt narrativ, der konstant tvinger beskueren til at tage stilling til oplevelserne om ufrivillig barnløshed og assisteret reproduktionsteknlogi.
Artikel 3: “Relational (Trans)formations. The Matter of Kinship in Technostorks (2006) and The Baby Clinic (2012)” tager afsæt i slægtskabsstudiers diskussion af og kritiske tilgang til medie –og reproduktionsteknologiske forbindelser, der særligt relaterer sig til ART’s image i medier som mirakuløs og spektakulær (Franklin 2013; Bouquet 2002). Med udgangspunkt i en dansk tv-dokumentar (Babyklinikken 2012) og amerikansk filmdokumentar (Technostorks 2006) diskuterer artiklen, hvordan digitale mediepraksisser gør slægtskabsrelationer og materialiteter mulige at erfare gennem en række intensiveringer af stemninger. Artiklen trækker på medieteoretiske perspektiver interesseret i signaler mere end referentielle tegn i diskussionen af digitale medieproduktioners betydning (Thomsen 2012). Artiklen påpeger igen relevansen af Böhme’s æstetiske teori, som her dog komplementeres med medieteoretiske perspektiver på mere-end-representationelle og affektive dimensioner af digital mediekultur (Sandbye 2012; Stage 2012; Thomsen 2012; Shaviro 2010). Artiklen diskuterer hvordan dokumentarerne gør kompleksiteter og dynamikker forbundet med slægtskabspraksisser audio, visuelle og følte. Artiklen sætter fokus på mediernes afgørende rolle i konstitueringen, men også transformationen, af opfattelser af slægtskab, og det understreges at en kontinuerlig kritisk tilgang af bioteknologi i medier må inkludere den affektive strukturing af beskuerens følelser. Artiklen konkluderer at digitale mediepraksisser snarere end at simplificere relationelle kompleksiteter, understreger relationernes kompleksitet og dynamikker.
Article 4, “Atmospheres of Belonging. The Aesthetic Qualities of the Japanese Installation wasted on (In)fertility and American Videoblogs (vlogs) about IVF on YouTube” vender tilbage til video blogs om ufrivillig barnløshed og assisteret reproduktionsteknologi, men tilføjer nye dimensioner ved at diskutere forskelle og ligheder mellem amerikanske video blogs og den japanske kunstintstallation wasted (2009). Artiklen peger på video bloggen’s og kunstinstalltionens transæstetiske og transkulturelle karakteristika: den kritiske tilgang til opfattelsen af kroppen som objekt kendetegnende for bioteknologien (Kato and Sleeboom Faulkner 2011; Rose 2007; Thacker 2005), og produktioner af atmosfærer (Böhme 1993; 1995), der skaber alternative oplevelser og opfattelser af krop, teknologi og slægtskab. Diskussionen i artiklen peger i den forbindelse på, hvordan oplevelser som strækkes til at indgå i en kunstinstallation eller i digitale mediepraksisser genererer oplevelser, der er processrelaterede og forudsætter beskuerens kropslige deltagelse. Hvor kunstinstallationen er kendetegnet ved parametre såsom abstraktion og bevægelser, kendetegnes video blogs ved nærbilleder og haptiske oplevelseskvaliteter. Artiklen konkluderer at relationer i video blogs og kunstallationen ikke anskues i som statiske eler biologisk determinerede, men i bevægelse - de struktureres af fysisk og affektive bevægelser.
OriginalsprogEngelsk
StatusUdgivet - 2015
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • sundhed

Citationsformater