Relationer i teori og praksis: Perspektiver på pædagogisk tænkning

Der er en talemåde hvor man siger, at fisken er den sidste, der opdager vandet. Mens vandet er fiskens element, kan relationer siges at være menneskets element, idet relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling. Alligevel har vi ofte svært ved at få øje på den relationelle kontekst, vi er så afhængige af og kommer let til at overse den relationelle dimension i tilværelsen. Den forbliver implicit frem for eksplicit, som noget vi let kommer til at tage for givet.
Imidlertid har relationer stor betydning for børns udvikling, og må dermed blive et centralt anliggende for pædagogikken. Derfor sætter denne bog fokus på relationen som kategori og tema. Bogen handler om relationers betydning for og rolle i pædagogisk praksis, hvor dette grundtema beskues ud fra en række forskellige vinkler, emner og praksisfelter.
Artiklerne er valgt ud fra et ønske om at belyse forskellige aspekter og forhold vedr. relationens rolle i pædagogisk praksis. Praksis forstås her primært som daginstitutionsområdet, men der er også enkelte artikler der sætter fokus på andre udvalgte områder. Bogen henvender sig til til studerende på pædagogseminarier, studerende i efteruddannelsesforløb på professionshøjskolerne og til andre, der interesserer for børn og børns udvikling.
I denne opdaterede 3. udgave bringer vi to nye artikler, hvor der sættes fokus på to væsentlige perspektiver på relationstemaet - det narrative og pædagogisk praksis, og samspillet mellem anerkendelse og inklusion.