Richard Rorty: den liberale ironiker

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Richard Rorty var blandt USA’s mest fremtrædende intellektuelle i den sidste fjerdedel af det tyvende århundrede. Han er blevet beskrevet som én af det tyvende århundredes mest indflydelsesrige tænkere, og det vurderes, at han opnåede en berømmelse og folkelig anerkendelse, som ikke er set blandt anglo-amerikanske filosoffer siden John Dewey og Bertrand Russell i første halvdel af århundredet.
Richard begyndte sin akademiske løbebane inden for analytisk filosofi, men gjorde op med store dele af denne retning med Philosophy and the Mirror of Nature i 1979, der hører til blandt de mest omdiskuterede værker inden for moderne filosofi og er oversat til 17 sprog. På dette tidspunkt var han filosofiprofessor ved Princeton University, men som en konsekvens af sin kritik af selve grundlaget for den analytiske filosofi og sin vending hen imod amerikansk pragmatisme, tysk hermeneutik og fransk dekonstruktion forlod han Princeton og blev han i 1982 udnævnt til professor i humaniora ved University of Virginia. Her skrev han i 1989 sit andet hovedværk Contingency, Irony, and Solidarity, der med originale læsninger af Heidegger, Derrida, Orwell, Nabokov, Freud og andre blev modtaget med stor interesse blandt intellektuelle med postmodernistiske tilbøjeligheder. Dette værk blev således kendt langt ud over snævre filosofiske kredse og er oversat til 22 sprog.
I 1998 blev Rorty udnævnt til professor i komparativ litteratur ved Stanford University, hvor han var tilknyttet indtil sin død i 2007. I 1990’erne blev Rorty aktiv i den politiske debat på den akademiske venstrefløj og den tredje fase af forfatterskabet er primært optaget af at komme med bud på, hvordan fremtidens USA burde forme sig med udgangspunkt i hans socialliberale og sekulære livssyn. Hovedværkerne i denne sidste fase af forfatterskabet er debatbogen Achieving our Country (1998) og essaysamlingen Philosophy and Social Hope (1999).
Disse værker vil sammen med nyere artikler være udgangspunktet i dette kapitel, der fremlægger Rortys politiske inspirationskilder og visioner og placerer hans synspunkter i en amerikansk kulturel og politisk kontekst. Et særligt fokus vil være Rortys kritik af det religiøse højre på den ene side og den akademiske venstrefløj på den anden. Rorty kritiserer som mange andre liberale tænkere højrefløjen for at kortslutte den politiske diskussion ved at henvise til religiøse dogmer. Mere originalt er det, at Rorty angriber den akademiske venstrefløj i USA for ikke at tage et ansvar for landets fremtid. Han kritiserer amerikanske akademikere – særligt inden for kulturstudier og humaniora – for at have forlæst sig på Foucault, nymarxisme og postmoderne teori, hvorved de har fået den opfattelse, at alt er råddent i det kapitalistiske USA, og at det derfor ikke nytter noget at deltage i den politiske proces og ændre samfundet gennem reformer.
Med sin pragmatiske og socialliberale/-demokratiske holdning argumenterer Rorty for, at venstrefløjen bør komme ind i kampen ved at alliere sig med fagforeninger og andre interesseorganisationer for at skabe et mere retfærdigt og lige Amerika. Det er ifølge Rorty en filosofisk vrangforestilling og selvovervurdering at tro, at kulturstudiernes modeord såsom dekonstruktion, magt og subjekt-position gavner forsøget på at skabe et bedre Amerika.
OriginalsprogDansk
TitelAmerikanske tænkere : 14 intellektuelle der ændrede USA
RedaktørerAstrid Nonbo Andersen, Christian Olaf Christiansen
Antal sider16
UdgivelsesstedKbh.
ForlagInformations Forlag
Publikationsdato10 jun. 2016
Sider123-138
ISBN (Trykt)978-87-7514-5133
StatusUdgivet - 10 jun. 2016

Emneord

  • humanistiske fag

Citationsformater