Samarbejdet i folkeskoler mellem lærere og pædagoger

Samarbejde i skolen er et komplekst fænomen, som indeholder mere end bare relationen og kemien mellem to samarbejdende parter. Hele skolens virke og praksisser er en implicit del af, hvordan samarbejde gøres. Det er derfor også rigtig svært at måle samarbejde i folkeskolen og de evalueringer af samarbejde i folkeskolen, som er blevet foretaget har fulgt en særlig opskrift, som ikke medtager den kompleksitet, der er i et samarbejde. I artiklen vil jeg derfor, på baggrund af mit ph.d. projekt om lærere og pædagogers samarbejde, præsentere et bud på, hvordan man kan se på samarbejde i skolen som fænomen. Et fænomen som er helt afhængigt af hele situationen på skolen, og hvordan praksisser former samarbejdshændelser. Herudover vil jeg præsentere et syn på samarbejde som et fænomen der er intensitetsskabende og dermed potentielt dynamisk, hvilket til gengæld også stiller krav til mennesker og skolen som praksisfelt, hvor der i forvejen er mange forskelligheder og intensiteter i spil og på spil.