Sammen om omsorg og sygdom: ældre ægtepars hverdagsliv hvor begge er syge

Baggrund:
I Danmark lever ca. 60 pct af alle ældre over 65 år i par. Med stigende alder følger risiko for at udvikle kronisk sygdom og multisygdom, der påvirker hverdagslivet for den enkelte og for parrene. Ældre samboende ægtepar hvor begge er syge er samtidig hinandens pårørende og drager omsorg for ikke bare egen men også den andens sygdom(me).

Formål:
At undersøge, hvordan hverdagslivet med omsorg og sygdom udfolder sig mellem ældre ægtefæller, hvor begge er syge og hinandens pårørende, herunder at udfordre den i sundhedsvæsnet dikotomiske forståelse af, at den ene ægtefælle er den syge patient mens den anden er den raske pårørende.

Metode:
Otte semistrukturerede dyadeinterviews på 60-90 minutter med fem ægtepar, hvor begge er syge og hinandens pårørende, og modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje. Ægteparrene (5 kvinder og 5 mænd) er alle ældre heteroseksuelle par i alderen 70-90 år, der har været samboende eller gift i 20-65 år.

Resultater:
Ægtefællernes hverdagsliv med sygdom og omsorg udfolder sig fluktuerende i tre tematikker: når omsorgsbalancen mellem ægtefællerne er skæv; i ’to-somhed’ om omsorg og sygdom; og sprækker af lys i et hverdagsliv med sygdom. Samtidig rammesættes ægteparrene i mødet med velfærdsstatens sundhedsprofessionelle i rollerne som henholdsvis syg patient og rask pårørende i en dikotomisk forståelse, som ikke harmonerer med ægtefællernes oplevelser af, hvordan sygdom og omsorg udfolder sig mellem dem i hverdagslivet, når begge er syge og hinandens pårørende.

Konklusion:
Ægtefællerne er hinandens livsledsagere og er i størstedelen af døgnet sammen om omsorg og sygdom. Det betyder, at begge ægtefæller både har behov for og udøver omsorg i en eller anden grad. Den dikotomiske opdeling i patient og pårørende opløses hermed og tydeliggør, hvordan omsorg flyder på forskellig vis mellem de to syge ægtefæller, og at der derfor ikke er tale om, at omsorg er en entydig ensrettet affære.