Sammenhæng og muligheder i læreruddannelsen: en interviewundersøgelse om entreprenørskab og teknologiforståelse

Kapitlet undersøger på et empirisk grundlag forudsætninger og behov for at skabe en ny professionsidentitet i læreruddannelsen, som er inspireret af en sammentænkning af entreprenørskab og teknologiforståelse. Kapitlet repræsenterer ikke en færdigudviklet og afprøvet didaktik. Vi præsenterer derimod et ideal for udviklingen af en mulighedernes didaktik, som er inspireret af den nyeste forskning om pædagogisk entreprenørskab (Ødegaard, 2016) og teknologiforståelse (Iversen, Smidt & Dindler, 2018). Ideen med at bringe netop disse tilgange i spil bygger dels på forfatternes egne ph.d.-projekter (Brahe-Orlandi, 2019; Lorentzen, 2017), som begge via praksisforskning begrunder og udpeger muligheder for en elevcentreret og undersøgelsesorienteret didaktik i folkeskolen; dels på en interesse i at indkredse essensen i de diskurser om det 21. århundredes kompetencer, der har præget grundskole- og UC-området det seneste årti. Diskurserne uddybes i nedenstående teoriafsnit. Vi ser et sammenfald i disse tilgange og opstiller derfor et bud på principper og en didaktisk model for en ideel didaktik rettet mod læreruddannelsen. Der er således tale om et perspektivskifte fra didaktik i folkeskolen til læreruddannelsen, som er begrundet i vores interesse for at udvikle en professionsidentitet i læreruddannelsen, der er adækvat med entreprenørskab og teknologiforståelse i grundskolen. Antagelsen er, at en sådan læreruddannelsesdidaktik i højere grad vil kunne gøre fremtidige studerende til selvstændige aktører i egen uddannelse, som derved bliver i stand til selv at udvikle undervisning i skolen, med eleverne som aktører. Dette dobbelte didaktiske sigter, den såkaldte andenordensdidaktik,er en grundforståelse i læreruddannelsen.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad der kendetegner nuværende lærerstuderendes opfattelse af den uddannelse, de er i gang med, og i hvilket omfang denne allerede tilgodeser en professionsidentitet, som betoner de studerende som selvstændige aktører. For at afdække forskelle mellem den nuværende uddannelse og den opstillede idealdidaktik har vi gennemført en interviewundersøgelse, og det er data fra denne undersøgelse, der udgør det empiriske grundlag for kapitlet.