Sansedagbogen

Kapitlet introducerer til 'sansedagbogen' som multisensorisk, etnografisk metode, hvor sansning gøre til genstand for analyse af, hvordan både materielle fænomener i vores verden og immaterielle elementer så som følelser, emotioner og stemninger er aktivt handlende aktører, der virker ind på vores relationer og selvforståelse, Metoden kan hjælpe til at optegne sanseindtryk og indfange, hvordan kroppe påvirkes af sansninger - ensempelvis hvordan sansekategorier som overstadighed, misundelses, glæde, afsky og venskab medieres af bestemte sanseindtryk og virker ind på skoleliv og praktikernes praksis. Stemningsdagbogen udfoldes i kapitlet i relation til at blive kloger på unges motivation i udskolingen med særligt fokus på forskellige organiseringer af skolens læringsmiljø og de unges følelser og emotioner. Kapitlet trækker på affektteori og STS-tænkning og præsenterer et begreb om den affekterede krop, der kan lære at blive mere affekteret gennem komplekse sammenhænge mellem krop, materialitet og meningsskabelse.