Singapores uddannelsessystem og læringsmiljø: om gode faglige resultaters omkostninger for skolebørn

I uddannelsesverdenen er Singapore kendt som den nation, der rangerer højest ud af de 72 nationer i PISA’s undersøgelse af elevers præstationer på fagområderne naturvidenskab, matematik og læsning. Det har i danske medier skabt fængende slaglinjer som ”I Singapore er de bare bedst” (Berlingske, 2016), der indikerer, at Singapores uddannelsessystem må være bedre end det danske, når de formår gang på gang at stryge til tops i faglige test, mens vi danderer den længere nede ad rangstigen. Så enkel er forklaringen imidlertid ikke, mener denne artikels forfattere. Singapore anses ganske vist som Asia light i Asien, hvilket blandt andet skyldes landets vestlige indflydelse som tidligere britisk koloni, men der er, dette til trods, enorme forskelle på nationens østlige og vores vestlige kulturelle værdier – hvilket har lige så enorm indflydelse på, hvordan landene ser på samt praktiserer uddannelse.

Denne artikel har til formål at give indsigt i Singapores uddannelsessystem og læringsmiljø og singaporeanske børns (skole)liv med henblik på at forstå, hvad to nationer som Danmark og Singapore kan lære af hinanden og at eliminere slaglinjer som den nævnte ved at beskrive de mange faktorer, der ligger til grund for nationens faglige toppræstationer.

Artiklen er skrevet med afsæt i de to forfatteres forskellige baggrunde som henholdsvis dansker og singaporeaner. Elisa Nadire Caeli er født og opvokset i Danmark, har en lærerfaglig baggrund og er ph.d.-stipendiat i uddannelsesforskning. I 2017 boede hun fem måneder i Singapore, hvor hun arbejdede som lærer på en international skole. Michael Chan er født og opvokset i Singapore og har på egen krop og sjæl oplevet af være en del af et uddannelsessystem, hvor karakterer betyder alt. Han har blandt andet været afdelingsleder på en primary school og skoleleder på en international skole i Singapore.