Skabelse af frivillige - et boligsocialt middel

Dette kapitel undersøger, hvordan boligsociale medarbejdere forstår
frivillighed i det boligsociale arbejde i udsatte boligområder. Undersøgelsen
bygger på interviews med ti forskellige boligsociale medarbejdere
samt observationsstudier fra seks udsatte boligområder.
Begreberne ‘instrumentalisering’ og ‘third party volunteering’ bruges
som forståelsesramme i analysen, som identificerer fire formål
med de boligsociale medarbejderes facilitering af beboernes frivillige engagement: Frivillighed som vejen til arbejdsmarkedet, frivillighed
som selvudvikling, frivillighed for fællesskabets skyld samt frivillighed
med henblik på forankring af aktiviteter. Ud fra medarbejdernes
forståelse er det centrale i frivilligheden først og fremmest den frivillige
beboer og dennes arbejdsmarkeds- og udviklingspotentiale samt
aktive medborgerskab, snarere end ‘sagen’, som den frivillige beboer
engagerer sig i. Dette diskuteres i kapitlet i relation til en voksende
produktivitetsdiskurs inden for socialt arbejde samt medborgerskab
som et af konkurrencestatens konkurrenceparametre i den globale
konkurrence. Analysen viser endvidere, at brugen af frivillighed som
boligsocialt middel medfører en ambivalens hos flere medarbejdere,
der grundlæggende har en opfattelse af frivillighed som noget, der
bør baseres på beboernes initiativ, lyst, behov og interesser, hvorfor
de også arbejder på at fremme frivilligheden for frivillighedens skyld.