Abstract
Baggrund: Efter en offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet indførte staten kræftpakkeforløb, hvor der anvendes standardiserede forløb for blandt andet at spare ventetid for patienter med mulig kræftsyg-domme. Indførslen af kræftpakkeforløbene betød nye rammer og betingelser for arbejdet på landets syge-huse.
Formål med studiet: At belyse kræftpakkernes betydning for ulighed i den danske velfærdsstats sundhedsvæsen og for sundhedsprofessionelles daglige virke.
Metode: Litteraturstudie af udvalgt empiri/teori på området.
Resultater: I kampen om anerkendelse mellem stater, må staten reagere, når kvaliteten af kræftbehandlingen, har en lavere kvalitet end de stater der sammenlignes med. Nedsættelse af kræftdødeligheden er derfor et statsanliggende. Staten vælger på baggrund heraf at implementere kræftpakkeforløb, der i forbindelse med radiologiske undersøgelser betyder kortere ventetider for nogle patientgrupper, mens det betyder længere ventetid for andre patientgrupper. Når staten griber ind med kræftpakkeforløb, er der ikke længere plads til de professionelles faglige skøn, rationel tilrettelæggelse af arbejdet og de accelererede pakkeforløb betyder kortere tid til patientkommunikation.
Konklusion: Nedsættelsen af kræftdødeligheden sker på bekostning af velfærdsstatens princip om lige adgang til professionel behandling. Staten har udformet strategien, kræftpakkeforløb, som en skal-opgave, en opgave de sundhedsprofessionelle ikke har megen indflydelse på udførelsen af. De sundhedsprofessionelle må indordne sig efter de nye rammer, selv om ændringerne i praksis betyder større krav og forringelse af arbejdsvilkår.
Nøgleord: Kræftpakkeforløb, ulighed i sundhed, radiografisk praksis
Formål med studiet: At belyse kræftpakkernes betydning for ulighed i den danske velfærdsstats sundhedsvæsen og for sundhedsprofessionelles daglige virke.
Metode: Litteraturstudie af udvalgt empiri/teori på området.
Resultater: I kampen om anerkendelse mellem stater, må staten reagere, når kvaliteten af kræftbehandlingen, har en lavere kvalitet end de stater der sammenlignes med. Nedsættelse af kræftdødeligheden er derfor et statsanliggende. Staten vælger på baggrund heraf at implementere kræftpakkeforløb, der i forbindelse med radiologiske undersøgelser betyder kortere ventetider for nogle patientgrupper, mens det betyder længere ventetid for andre patientgrupper. Når staten griber ind med kræftpakkeforløb, er der ikke længere plads til de professionelles faglige skøn, rationel tilrettelæggelse af arbejdet og de accelererede pakkeforløb betyder kortere tid til patientkommunikation.
Konklusion: Nedsættelsen af kræftdødeligheden sker på bekostning af velfærdsstatens princip om lige adgang til professionel behandling. Staten har udformet strategien, kræftpakkeforløb, som en skal-opgave, en opgave de sundhedsprofessionelle ikke har megen indflydelse på udførelsen af. De sundhedsprofessionelle må indordne sig efter de nye rammer, selv om ændringerne i praksis betyder større krav og forringelse af arbejdsvilkår.
Nøgleord: Kræftpakkeforløb, ulighed i sundhed, radiografisk praksis
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 24 |
|---|---|
| Status | Ikke-udgivet - 2015 |