Skelsættende fald og hverdagslivet

Sundhedsvæsenet har gennem de sidste år sat mere og mere fokus på fald. Der er kliniske retningslinjer til sekundær sektor, rådgivningsmateriale i massevis og nationale retningslinjer til primær sektor på vej fra Sundhedsstyrelsen. I det nære sundhedsvæsen satses der i disse år på indsatser relateret til risikoidentifikation, uddannelse af personale samt støtte og motivation til adfærdsændringer hos borgere med faldepisoder. Målet er at hjælpe mennesker i alderdommen til at leve et sundt og sikkert liv.

For at hjælpe mennesker med faldepisoder til at vælge det rette tilbud i kommunerne er det først og fremmest vigtigt at kende kommunes tilbud - men ikke mindre vigtigt at forstå, hvad det er for et menneske, vi står overfor. Hvilke præferencer har borgeren og hvad er det gode liv for hende/ham?

Gennem de sidste to år har jeg været rundt i mange kommuner og fortælle om mine seks faldtypologier på temadage og konferencer som en måde at få fokus på forskelligheden i faldforebyggelsesindsatsen. I dag læste jeg en artikel i Kristelig Dagblad om Per Kirkebys skelssættende fald, der så at sige har lagt ham ned. Gennem et interview fortæller han om hverdagslivet med sygdom, forfald og skrøbelighed med afsat i en indre dialog om skæbne og tilfældigheder. For ham er forfængelighed styrende.

Har man som sygeplejerske lyst til at vide mere om de humanistiske sider af livet efter et skelssættende fald er denne artikel en fin indledning. Der findes en lille håndfuld videnskabelige artikler, der kobler fald til identitet - herunder nogle af mine egne.

Håber at kunne inspirere flere til at arbejde med det, som jeg kalder den brede forståelse af fald eller den brede falddefinition.