Sker der noget med sproget i naturen

Hvad sker der med sproget hos en gruppe studerende, der skal skrive om et selvoplevet døgn i naturen? Undersøgelsen er blevet til efter at have modtaget og givet respons på friluftsvejlederstuderendes opgaver om et døgn alene i naturen, som gav anledning til en undring over måden de studerende skrev denne opgave på. Stilen er anderledes og ligner ikke den mere traditionelle opgavegenre, man normalvis modtager fra studerende på dette kursus. Denne undren og læsning af antologien “Saving Place” hvori der gives eksempler på, hvordan naturen får indflydelse på den måde, vi udtrykker os på og oplever os selv gav anledning til en undersøgelse af om det at være i naturen på egen hånd kan give anledning til anderledes brug af sproget. Set fra et pædagogisk synspunkt er undersøgelsen interessant, da den antyder at der rent faktisk sker noget med sproget, når læringsrummet er naturen. Resultaterne i undersøgelsen lægger op til, at det at opholde sig i naturen kan være med til at bevidstgøre den kulturelle arv. Ligesom der er noget der tyder på at det at opholde sig i naturen har indflydelse på det personlige rum, hvis kerne først og fremmest er emotionel, sådan at der åbnes for en anden måde at udtrykke sig på, som gør sproget mere varieret og mangfoldigt.