Skole-hjem-samarbejde i læreruddannelsen

Dette studie har til formål at belyse skole-hjem-samarbejde i læreruddannelsen, samt børns perspektiver på egne deltagelsesmuligheder i skole-hjem-samarbejdet i den danske folkeskole.
Samarbejdet mellem skole og hjem bliver betegnet som en kerneopgave i folkeskolen (Hagensen, 2019), og vigtigheden af samarbejdet bliver betonet i de første linjer af folkeskoleloven. Samtidig er samarbejde mellem skole og hjem et af de områder som færrest nyuddannede føler sig i stand til at varetage (Styrelsen for forskning og uddannelse, 2018).
Dimittender fra læreruddannelsen skal kunne arbejde sammen med hjemmet om børns læring, udvikling og trivsel, men for at leve op til folkeskolens ideal om at udvikle til selvstændighed, skal samarbejdet ikke begrænses til at handle om barnet, men i stedet foregå med barnet (Kryger, 2019), og derfor inddrager studiet børns perspektiver på egne deltagelsesmuligheder i samarbejdet mellem skole og hjem -her konkret i skole-hjem-samtalen.
Teoretisk trækker studiet på den kritiske psykologi (Dreier, 2013; Højholt, 2011) og positioneringsteori (Harré & Davies, 1990). Den kritiske psykologi er optaget af førstepersonsperspektivet hvilket harmonerer med vores fokus på børns oplevelse af deltagelsesmuligheder. Positioneringsteorien er særligt anvendelig i analysen af hvilke positioner børnene indtager og tildeles i samarbejdet mellem skole og hjem, men også til at anskueliggøre dimittenders tænkemåder vedrørende samarbejde med forældre.
Oplægget vil fokusere på læringspointer og fund fra udviklingsprojekt med lærerstuderende, fokusgruppeinterview med dimittender vedrørende erfaringer med- og tænkemåder om skole-hjem-samarbejde, samt observationer af- og interviews med børn i relation til skole-hjem-samtalen. Dette søges tænkt ind i anbefalinger til ændret læreruddannelsespraksis.

Nøgleord
Læreruddannelse
Skole-hjem-samarbejde
Børns deltagelsesmuligheder