Skole-hjem-samtaler som fremmedgørelseszoner og resonansrum

I artiklen udforsker vi, hvordan unge i udsatte positioner inddrages i skole-hjem-samtaler i folkeskolens udskolingsklasser. Ærindet er at invitere til overvejelse om, hvorvidt en inddragelsesform, der gør de unge til objekt for en række ydre krav og forventninger, underkender muligheden for at inddrage eleverne som subjekter i eget liv med stemmer, der i eksistentiel forstand kan ytres og høres. Med afsæt i resonanssociologisk perspektiv søger vi at skabe opmærksomhed om de fremmedgørelseserfaringer, som eleverne stifter bekendtskab med, når faglige bestræbelser og optimeringslogikker bliver rammesættende for skole-hjem-samtalerne. Hartmut Rosas resonansperspektiv er sammen med Gert Biestas begreb om subjektifikation afsæt for en fremtidsorientering mod at diskutere kvalitet i forhold til skole-hjem-samtalerne som pædagogisk praksis.