Skolehaver som pædagogisk arena for udvikling af identitet og sociale kompetencer: et review af forskningslitteratur

Skolehaver kan være levende læringsrum, laboratorier eller eksperimentarier og har i forskellige tidsperioder haft opblomstringer i forskellige dele af verden. Oftest har formålet været, at skoleelever skulle opnå praktisk viden og erfaring forbundet med skolefag, men forskellige tidsperioder har budt på forskellige argumenter for vigtigheden af haver som didaktisk arena i grundskolen. Forskningen i skolehaver har for en stor del været fokuseret på havernes sundhedsfremmende og forebyggende potentialer f.eks. børns ernæring og madvaner, mens en mindre del af forskningen har været didaktisk informeret og fokuseret på læringsudbytte i form af elevers opnåede og målbare viden. Reviewet her vil give indblik i og overblik over den forskningslitteratur, som dokumenterer, hvordan havekonteksten kan have indflydelse på det sociale og identitetsrelaterede udbytte, som ses i forbindelse med mange haveprojekter for børn og unge. Det overordnede reviewspørgsmål er:Hvad kan havekonteksten pædagogisk og læringsmæssigt tilbyde i forhold til sociale kompetencer og identitetsdannelse? Reviewet er baseret på litteratursøgning i databaserne British education Index, ERIC, Proquest, Proquest Documents, PsycARTICLES, PsycInfo, Sage Knowledge, Sociological abstracts og google scholar, mens et enkelt studie er fundet gennem forskere på Århus Universitet. Der blev læst abstracts for 120 tekster, hvoraf 36 gik videre til fuldtekstlæsning, mens 18 studier blev inddraget i reviewet.Gennemgangen af de inddragede tekster er struktureret tematisk i temaerne:• Udsatte grupper • Fællesskab • Forståelse for sundhed, natur og miljø • Identitet • Handlekompetence På baggrund af gennemgangen konkluderer vi, at havekonteksten som ramme i skole- og/eller community-sammenhæng har noget særligt at tilbyde. Litteraturen viser, at både fællesskab og praktisk havearbejde med fælles formål styrker deltagernes sociale kompetencer og påvirker måden, hvorpå de opfatter sig selv i relation til andre og til naturen. Haverammen kan gennem sin karakter af fællesskab og fælles ansvar for dyrkning og pasning af levende organismer tilbyde en særlig kombination af pædagogiske faktorer af menneskelig og materiel karakter, som påvirker individuel identitetsdannelse og sociale kompetencer i positiv retning. Dette understreges af gennemgående fund omkring individers styrkede tro på egne evner som følge af deltagelse i skole- og communityhaver.