Abstract
Emnet for opgaven er læring og forandringsledelse, og den problemstilling, som er omdrejningspunktet for undersøgelsen er det forhold, at samfundets stadige forandringer afspejler sig i krav til folkeskolen. Det afstedkommer pædagogiske, organisatoriske og dermed ledelsesmæssige udfordringer. Undersøgelsens problemformulering er ”Hvad siger X-skoles arbejde med inklusion om forandringsledelse i Den Danske folkeskole”. Forfatternes formål med undersøgelsen er at skabe viden om hvordan skolen og dermed ledelsen af den, håndterer kravene til stadig forandring. Undersøgelsen benytter sig af følgende to hovedteorier: Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity; E. Wenger, Styringsparadigmer i det offentlige (i den offentlige sektor) L. Lerborg. Undersøgelsen bygger på en case med fem kvalitative interviews på én skole. Casen giver forfatterne mulighed for at gå i dybden i forhold til den kontekst informanternes livsverden udspiller sig i. Interviewene forsøges dekonstrueret, med henblik på at forstå hvorfor fortællingerne er som de er. Opgaven indeholder en problemindkredsning, et metodeafsnit, teoriafsnit, empiri, mønstre i empirien, metodekritik, konklusion og perspektivering.
Det nye herunder:
Undersøgelsen viser bl.a. at de styringstiltag som aktørerne i skolen føler ’trukket ned over hovedet’, kan i sig selv blive en hindring for at der iværksættes de ønskede forandrings- og læringsprocesser. Dette skyldes flere forhold. Dels at aktørerne kan have svært ved at finde en mening i de aktuelle tiltag, set i forhold til hvordan de oplever deres praksis, heraf følger at dette kan udfordre professionsidentiteten. Dels at de oplever at disse styringstiltag kommer i en hast, der vanskeliggør implementering i samme tempo, hvilket medfører frustrationer. Undersøgelsen viser ligeledes, at den måde disse tiltag bliver bragt i spil i skolen har betydning. Eksempelvis hvordan strukturen og organiseringen af forskellige læringsfællesskaber er bygget op og hvilke forandrings- og udbredelsesstrategier der er gældende.
Det nye herunder:
Undersøgelsen viser bl.a. at de styringstiltag som aktørerne i skolen føler ’trukket ned over hovedet’, kan i sig selv blive en hindring for at der iværksættes de ønskede forandrings- og læringsprocesser. Dette skyldes flere forhold. Dels at aktørerne kan have svært ved at finde en mening i de aktuelle tiltag, set i forhold til hvordan de oplever deres praksis, heraf følger at dette kan udfordre professionsidentiteten. Dels at de oplever at disse styringstiltag kommer i en hast, der vanskeliggør implementering i samme tempo, hvilket medfører frustrationer. Undersøgelsen viser ligeledes, at den måde disse tiltag bliver bragt i spil i skolen har betydning. Eksempelvis hvordan strukturen og organiseringen af forskellige læringsfællesskaber er bygget op og hvilke forandrings- og udbredelsesstrategier der er gældende.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Status | Udgivet - 2014 |
Emneord
- ledelse
- skolen
- social inklusion
- inkluderende læringsmiljøer