Spil i historiedidaktisk perspektiv: med fokus på elevers udvikling af historiebevidsthed

Marianne Dietz

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

328 Downloads (Pure)

Abstract

Forskningsspørgsmål og bidrag Forskningsprojektet er et kvalitativt casestudie, der har til formål at undersøge sammenhænge mellem anvendelsen af historiske rollespil og udvikling af historiebevidsthed hos elever i grundskolen. Mit forskningsmæssige fokus er således både på udvikling af historiebevidsthed hos elever, når dette gøres til genstand for undervisning i faget historie og på læringspotentialerne i historiske rollespil, når disse tilsvarende inddrages i undervisningen. Mine undersøgelser tager udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Hvordan kan udviklingen af historiebevidsthed hos elever i grundskolen understøttes igennem særligt designede undervisningsforløb med rollespil? Hvilke faktorer i et undervisningsdesign med rollespil har indflydelse på, at elever udvikler historiebevidsthed? Hvad kan definere elevers historiebevidsthed, når det udvikles og udfoldes i historieundervisningen? Historiebevidsthed kan siges at være et omdiskuteret begreb indenfor historiedidaktisk forskning, idet det bl.a. ikke defineres, forstås og anvendes entydigt blandt forskere. Ikke desto mindre har begrebet i årtier haft, og har fortsat, en central placering i lærerplanerne for historiefaget, ikke mindst i Danmark. Jeg mener således, at det er relevant at undersøge elevers udvikling af historiebevidsthed, når dette gøres til genstand for undervisning, og afhandlingen er et bidrag til den historiedidaktiske forskning, der retter sig mod at forstå og anvende begrebet, ligesom den bidrager til at forstå spilbaseret læring i relation til historiebevidsthed og historieundervisning. Undersøgelsesdesign Forskningsprojektet som casestudie er i dets undersøgelsesdesign bygget op omkring to forskellige undervisningsforløb, hvoraf det ene er centreret omkring et historisk rollespil og det andet omkring ikke-spilbaserede undervisningsaktiviteter. Jeg undersøger således elevers udvikling af historiebevidsthed i relation til to forskellige måder at undervise i faget, hvoraf jeg er særlig optaget af, hvilke faktorer ved spilbaseret undervisning, der kan siges at knytte an til denne udvikling. Jeg arbejder med ekstreme cases (Flyvbjerg, 2010) med det formål, at de to undervisningsforløb skal adskille sig tilstrækkeligt fra hinanden til, at jeg kan knytte elevernes udvikling af historiebevidsthed an til specifikke faktorer ved de to forløb. Begge forløb, som jeg har designet, vii tager udgangspunkt i den begivenhed i dansk historie, der er kendt som Kanslergadeforliget 1933. Hvor jeg har været medudvikler af det historiske rollespil, som står centralt i det spilbaserede forløb, tager undervisningsforløbet uden spil udgangspunkt i et forlagsproduceret forløb, som jeg dog har re-didaktiseret med henblik på at øge elevernes muligheder for at indleve sig i og opnå forståelse for forskellige fortidige aktørers perspektiver på livet i 1930’erne. Begge forløb strækker sig over seks lektioner. Metodologi: Empiriindsamling og analyse af data Jeg har indsamlet empiri i perioden januar – april 2018. Jeg har gennemført undersøgelser i otte klasser, hvoraf fire klasser (9. klasser) arbejdede spilbaseret og fire klasser (tre 9. klasser og én 8. klasse) ikke-spilbaseret. Jeg har endvidere gennemført et forstudie i en 9. klasse, hvor jeg fik mulighed for at afprøve spilforløbet og foretage justeringer af forløb og undersøgelsesdesign i relation til de erfaringer, jeg gjorde mig på den baggrund. Som led i mine undersøgelser foretog jeg deltagerobservationer af samtlige forløb, ligesom jeg udarbejdede feltnoter og videoobserverede igennem forløbene. Jeg har desuden gennemført interviews med samtlige elever efter forløbene. Jeg interviewede eleverne primært parvis men også i mindre grupper af tre elle fire elever. Enkelte elever blev interviewet enkeltvis. Elevinterviewene var semistrukturerede, og jeg arbejdede således med afsæt i en interviewguide med spørgsmål, jeg havde formuleret på forhånd. Jeg interviewede endvidere samtlige lærere efter forløbene. Afhandlingens analytiske resultater er fremkommet på baggrund af en teoretisk tematisk analyse (Braun & Clarke, 2006) af et bredt udsnit af elevinterviewene. Udsnittet af elevinterviewene, der udgør mit datasæt, består af 51 % af elevinterviewene, som jeg har transskriberet, kodet og analyseret med henblik på at undersøge elevers udvikling af historiebevidsthed i relation til begge undervisningsforløb. Teoretisk afsæt Forskningsprojektet har som nævnt både fokus på læringspotentialer forbundet med spil og på historiebevidsthed som didaktisk begreb. Forskningsprojektets overordnede forståelse af spil undersøger spil i relation til John Deweys pragmatiske perspektiver på læring, hvori undersøgelses- og erfaringsbaseret læring står centralt. I denne forståelse af spil defineres spil med læringspotentialer som scenariebaserede mulighedsrum, hvor selve spilaktiviteten består i at udforske spilscenariets valgmuligheder i forhold til deres konsekvenser (Hanghøj, 2012). Hvor spilforskning ofte fokuserer på læringspotentialerne forbundet med computerbaserede spil, er mit viii spilmæssige udgangspunkt et historisk rollespil, der vægter dels elevernes fysiske tilstedeværelse igennem spillet og dels deres adgang til aktører i fortiden med særlig fokus på deres adgang til at forstå aktørernes indre, herunder deres forståelse af verden, der knytter an til den fortidsmæssige kontekst, som aktørerne var formet af. Centralt i afhandlingen står endvidere en definition på historiebevidsthed, som jeg har indkredset igennem afhandlingen. Projektets definition på historiebevidsthed adskiller sig fra de definitioner på begrebet, som historiedidaktisk forskning ofte refererer til. Forskningsprojektet knytter an til en overordnet forståelse af historiebevidsthed som værende et etisk anliggende, der vedrører det at leve historisk, der igen drejer sig om at tillægge fortidige menneskers liv og handlinger betydning for efterfølgende tider (Chinnery, 2013; 2019). Når man lever historisk, lever man med et forhold til fortiden, der er kendetegnet ved, at man på én gang forholder sig både med ydmyghed til og omsorg for en given fortid. Det betyder for det første, at man gør sig det klart, at fortiden ikke kan bemestres, men at nutidens mennesker står i et ansvarsforhold overfor fortiden, hvilket pålægger nutidens mennesker at lære om og af en given fortid. For det andet betyder det, at nutidens mennesker tillader sig at bliver rørt af mennesker og forhold i fortiden, hvilket kan understøtte, at der opstår en følelsesmæssig tilknytning mellem mennesker på tværs af tid. Dette, altså tilknytning mellem mennesker på tværs af tid, lader sig gøre, idet mennesker i nutiden er forbundet med mennesker i fortiden, dels fordi vi, mennesker i nutiden, er i verden i kraft af dem, der kom før os, og dels fordi en del af det at leve historisk er centreret omkring et etisk funderet ønske om ikke at ville skade andre, herunder fortidens menneskers eftermæle. Set i relation til historieundervisning i skolen kan en følelsesmæssig tilknytning til fortiden både virke motiverende i forhold til udvikling af elevernes historiebevidsthed som et etisk anliggende og tolkes som et udtryk for, at eleverne netop lever historisk og altså har udviklet og udfoldet deres historiebevidsthed som et etisk anliggende (Chinnery, 2013; 2019; Barton & Levstik, 2004). Som en forudsætning for at kunne observere sammenhænge mellem anvendelsen af historiske rollespil og udvikling af historiebevidsthed som et etisk anliggende, har jeg indkredset en konkretiseret definition på historiebevidsthed, som netop vægter elevernes oplevelser, følelsesmæssige engagement og handlinger i relation til en given fortid, og som lader sig observere i historieundervisningssammenhænge. Det har jeg gjort med afsæt i den amerikanske filosof John Deweys teorier om begreberne bevidsthed (eng. ’consciousness’) og historie (eng. ’history’), som begge er tæt forbundet med hans begreber om undersøgelse (eng. ’inquiry’) og erfaring (eng. ’experience’). I min kobling af Deweys bevidstheds- og historiebegreber bliver historiebevidsthed, som et Dewey-inspireret og handlingsorienteret historiebevidsthedsbegreb, ensbetydende med undersøgelsesprocesser, igennem hvilke eleverne, i deweysk forstand, undersøger og erfarer en oplevet og følt problematisk situation, der relaterer sig til fortiden. Det betyder, at eleverne undersøger og skaber mening i en fortidsmæssig problematisk situation, som de udtrykker igennem meningsfulde historier. Deweys vægtning af netop undersøgerens oplevelser af at stå overfor det, han kalder et følt problem, knytter det Dewey-inspirerede og handlingsorienterede historiebevidsthedsbegreb til projektets overordnede forståelse af historiebevidsthed som et etisk anliggende, der vedrører det at leve historisk. Jeg definerer på den baggrund historiebevidsthed som et etisk anliggende, når det udvikles og udfoldes i historieundervisningen, som følger: Historiebevidsthed er erfaring med fortiden, foranstaltet igennem undersøgelse af histories tidsmæssige og rumlige dimensioner, udtrykt igennem fortælling om fortiden, og som har til formål at skabe mening i en problematisk situation, der relaterer sig til fortiden. Afhandlingens forståelse af historiebevidsthed som et etisk anliggende og indkredsningen af ovenstående definition på begrebet er ikke specifikt målrettet spilbaserede undervisningsaktiviteter, men vægter snarere elevers oplevelser af fortidsmæssige problematikker, hvilket kan komme til udtryk som en undren, nysgerrighed eller interesse for forhold i fortiden, samt elevernes undersøgelser af og meningsskabende erfaringer med fortiden. Jeg undersøger således både elever, der har spillet og elever, der ikke har spillet i relation til denne tilgang til historiebevidsthed. Analytiske resultater og konklusioner Afhandlingens analytiske resultater skal uafværgeligt ses i lyset af ovenstående forståelse af historiebevidsthed som et etisk anliggende, og på den baggrund drager jeg i afhandlingen fire overordnede konklusioner. Samlet set peger konklusionerne på, at der er en sammenhæng mellem, hvorvidt eleverne har spillet rollespil, og hvorvidt de dels oplevede et følt problem, der relaterede sig til fortiden, dels oplevede et behov for at løse og skabe mening i forhold til problemet igennem undersøgelse og erfaringsdannelse, og dels udviklede en etisk og følelsesmæssig tilknytning til fortiden som udtryk for at leve historisk. Det betyder, at elevernes bevidsthed om fortidsmæssige problematikker blev vakt, dels fordi de, i kraft af de roller de spillede, oplevede at stå overfor problematikker, der rettede sig imod forhold i fortiden, og dels fordi de oplevede spilmæssige udfordringer igennem spillet, der understøttede deres følelsesmæssige tilknytning til fortiden. Jeg konkluderer på den baggrund, at der er en sammenhæng mellem elevers udvikling af historiebevidsthed som et etisk anliggende og anvendelsen af historiske rollespil i historieundervisningen. Udviklingen af historiebevidsthed i denne sammenhæng stiller dog krav til undervisningsforløbets design samt til stilladseringen af spillet igennem undervisningsforløbet. Disse krav retter sig imod to sammenhængende faktorer: For det første skal eleverne have adgang til at forstå og indleve sig i aktører fra fortidens indre, og for det andet skal eleverne have mulighed for at deltage i spillet netop som aktører fra fortiden. Sidstnævnte peger tilbage på, at eleverne netop forstår aktørernes indre, men det forudsætter også, at eleverne igennem spillet får mulighed for at handle på vegne af aktøren og dermed opleve, undersøge og erfare problematikker, der relaterer sig både til fortiden og til spillet som scenariebaseret mulighedsrum
OriginalsprogDansk
KvalifikationMaster i filosofi
Bevilgende institution
  • Danmarks Pædagogiske Universitet
StatusUdgivet - 18 nov. 2019

Emneord

  • Skoler, fag og institutioner

Citationsformater