Sprog og kultur i europæisk integration

I den integration som EU tilstræber i Vesteuropa, lægges vægt på tilegnelsen af de andre nationers sprog i medlemslandenes undervisning. Men også viden om nationernes kultur forstås som en vigtig forudsætning for integrationen. Det kulturbegreb, der benyttes i EU's undervisningsmæssige udviklingsarbejde, forudsætter en sammenhæng mellem nation, sprog og kultur. Ifølge denne forståelse danner et lands befolkning et sprogligt og kulturelt fællesskab, og kendskab til de andre nationers sprog og kultur vil fremme elevernes tolerance og egnethed til at arbejde og begå sig i de andre lande. Dette kapitel gør op med denne forståelse af kultur. I stedet for et ensartet fællesskab anskuer forfatteren ud fra den franske sociolog Pierre Bourdieus metode samfundet som opdelt i en række felter (det politiske, økonomiske, intellektuelle osv.), hvor mennesker konkurrerer om at etablere, forsvare og tilegne sig forskellige kapitalformer. Bourdieus kapitalbegreb er meget bredt og omfatter aller former for symboler, der skiller folk ud fra hinanden. Frem for kulturel enighed hersker der altså en vedvarende strid om gyldigheden og fordelingen af kapitalformer i et komplekst system af felter, hvor individer opvokset i bestemte sociale positioner er opdraget til at anerkende og stræbe efter forskellige mål. I det nye Europa vil en gruppe af veluddannede fra de enkelte nationers dominerende lag måske kunne tilegne sig en kosmopolitisk kulturel kapital, men de underprivilegerede vil blive udgrænset og drevet til et chauvinistisk forsvar af lokale kapitalformer.