Sproglig bevidsthed: hvad, hvordan og hvorfor?

Det internationale netværk Association for Language Awareness (ALA) pointerer vigtigheden
af sproglig bevidsthed hos personer som arbejder med flersprogede børn. Her defineres
sproglig bevidsthed som “explicit knowledge about language, and conscious perception and
sensitivity in language learning, language teaching and language use” (ALA 2021). Det at
være i besiddelse af sproglig bevidsthed indebærer evnen til refleksivt og opmærksomt at
forholde sig til sprog og dets betydning (Moore 2014). I en pædagogisk kontekst betyder
dette også at være i stand til at udvælge de bedst egnede metoder og aktiviteter til
understøttelse af børnenes sprogtilegnelse. Sproglig bevidsthed er dermed både en
grundholdning, der er baseret på en eksplicit viden om sprog, og udgør samtidig en metode,
som pædagogisk personale kan tage i brug, når de tilrettelægger konkrete sprogaktiviteter
for børn (Garcia 2008).
I vores bidrag ønsker vi med udgangspunkt i aktionsforskningsprojektet ”Sproglig bevidsthed
i det tyske mindretals børnehaver” at reflektere over, hvad sproglig bevidsthed er, hvorfor
det er vigtigt, og hvordan det kan integreres i en pædagogisk hverdag. I projektet indgik
pædagoger fra det tyske mindretal, studerende, forskere og undervisere fra UC SYD i
fællesskaber for med udgangspunkt i teoretisk input om sprogtilegnelse og sprogpædagogik
at udvikle de deltagende pædagogers sproglige bevidsthed.
Fra et sprogpædagogiske perspektiv er det tyske mindretal i Danmark interessant, da
størstedelen af børnene i mindretallets institutioner ikke har mindretalssproget
(institutionssproget) som L1. Det sprogpædagogiske arbejde indtager således en særlig
væsentlig rolle og børnenes sproglige kompetencer stiller særlige krav til det pædagogiske
personales viden om sprogtilegnelse og sproglæring. Samtidig er en lang række af de
udfordringer, som mindretalsinstitutionerne står overfor også udfordringer, som
flertalsinstitutionerne skal håndtere (Hansen 2017).
Gennem aktionsforskningsprojektet blev det tydeligt, at sprog gik fra være et
baggrundstæppe for det pædagogiske arbejde i mindretallets børnehaver til i højere grad at
være det centrale pædagogiske arbejdsområde. I interviews og workshops beskrev
pædagogerne, at de efter deltagelse i projektet oplevede sig selv som sprogeksperter og
sprogdetektiver, der var i besiddelse af en ”sproglig selvbevidsthed”, fordi de nu med
udgangspunkt i teori og refleksion kunne argumentere for deres pædagogiske praksis. Som
et yderligere centralt projektresultat blev der udviklet en sprogkuffert, der indeholder
konkrete eksempler på aktiviteter, der (videre)udvikler børnenes sproglige bevidsthed og
bygger bro mellem L2 og L1.
I vores bidrag præsenterer vi projektets resultater samt nogle udvalgte aktiviteter fra
sprogkufferten, og deltagerne vil blive bedt om at reflektere over deres egen sproglige
bevidsthed.