Abstract
Artiklen sætter fokus på inklusion ud fra udviklingspsykologiske teorier, hvor børns udvikling forstås som noget, der er knyttet til deres deltagelse i fællesskaber med andre børn. Dette syn på børns udvikling udfordrer de kommunalt organiserede støtteforanstaltninger, der traditionelt har været funderet på udpegning af enkeltbørn. Specialpædagogisk støtte har i mange år været rettet mod det enkelte barn isoleret fra børnegruppen.
Udelukkelse af et barn betyder en utryghed i det samlede børnefællesskab. Derfor har det pædagogiske arbejde med at inkludere børn betydning for alle børn. Men hvad får børn til at udelukke andre børn og hvordan kan pædagoger understøtte børns fællesskaber?
Artiklen bygger på et udviklingsprojekt, der gjorde det muligt for to områdeinstitutioner i Svendborg med 11 børnehuse at ansætte fire "flyvende pædagoger" i perioden fra 2007-2009.
Projektet er blevet kaldt "Det kan hurtigt blive for sent" og havde til formål at understøtte og udvikle en forebyggende indsats for udsatte børn.
Udelukkelse af et barn betyder en utryghed i det samlede børnefællesskab. Derfor har det pædagogiske arbejde med at inkludere børn betydning for alle børn. Men hvad får børn til at udelukke andre børn og hvordan kan pædagoger understøtte børns fællesskaber?
Artiklen bygger på et udviklingsprojekt, der gjorde det muligt for to områdeinstitutioner i Svendborg med 11 børnehuse at ansætte fire "flyvende pædagoger" i perioden fra 2007-2009.
Projektet er blevet kaldt "Det kan hurtigt blive for sent" og havde til formål at understøtte og udvikle en forebyggende indsats for udsatte børn.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Vera |
| Udgave nummer | 50 |
| Sider (fra-til) | 38-44 |
| Antal sider | 7 |
| ISSN | 1397-4157 |
| Status | Udgivet - 2010 |
Emneord
- pædagogik
- specialpædagogik