Stafetten - mød en kollega

Lotte Evron er adjunkt, ph.d., cand. mag. i pædagogik og sygeplejerske og ansat på Institut for Sygepleje, Professionshøjskolen Metropol, København.

Hvordan har din karrierevej bragt dig til dit nuværende job?
Min karrierer er ikke gået den lige vej. I 1992 blev jeg som helt nyuddannet sygeplejerske straks tilbudt en stilling som underviser på en sygeplejeskole. Selv om jeg allerede dengang elskede at undervise takkede jeg nej til stillingen. Jeg ville ud og møde patienter og nød (nyder stadig) at arbejde som sygeplejerske i klinikken. Jeg startede på en børneafdeling og blev efter et år klinisk vejleder. Senere blev jeg hjemmesygeplejerske og har på en eller anden måde altid været med i forskellige udviklingsprojekter. I 2003 blev jeg cand.mag. i pædagogik og fik derefter job som udviklingskonsulent på Frederiksberg Hospital. Jeg har overvejende valgt jobs med hjertet og i dag står jeg med en ph.d.-grad. Jeg tror det er en kombination af nysgerrighed, tilfældighed og erfaring med udviklings- og undervisningsopgaver, der har bragt mig til min nuværende stilling.

Hvad består dit job af?
Jeg underviser sygeplejestuderende på grunduddannelsen og tværprofessionelt personale på efter-videre-uddannelser. Her arbejder jeg særligt med integration af forskning og undervisning samt praksis og teori. Derudover leder jeg et forskningsprojekt om samlivet med prostatakræft og senfølger, holder foredrag om faldforebyggelse og bruger tid på at netværke med samarbejdspartnere. Til september skal jeg bl.a. holde en workshop om faldforebyggelse på en international tværprofessionel konference.

Hvilke udfordringer har du stødt på i dit nuværende job, og hvilken har været den største?
På den ene side er det fantastisk at få mulighed for at undervise og forske i det jeg brænder for. Der er en relativ stor grad af frihed i jobbet. På den anden side er der også nogle udfordringer i at skulle undervise efter en fastlagt ramme et år ud i fremtiden, og samtidig skulle lede forskningsprojekter og være fleksibel over for ændringer i forløbene.

Hvilken faglig oplevelse vil du fremhæve, som den der har gjort mest indtryk på dig?
I starten af februar holdt jeg et oplæg på et internationalt og tværprofessionelt symposium om faldforebyggelse. Under festmiddagen diskuterede vi faglige problemstillinger og fortalte om vores egen forskning. Det førte til, at en sygeplejeforsker (professor Karen Norman) og jeg blev inviteret til at holde en workshop om vores kvalitative resultater på en af de mest anerkendte faldforebyggelseskonferencer i verden. Konferencen har været holdt årligt i 17 år og har indtil nu taget afsæt i den biomedicinske tradition, hvor kvalitativ forskning stort set har været fraværende. Det at blive inviteret til at præsentere kvalitativ forskning på netop den konference viser, at kvaliteterne ved kvalitativ forskning er ved at blive anerkendt i faldforebyggelsesfeltet.

Hvordan ser du sygeplejen udvikle sig indenfor de nærmeste 10 år?
Sygeplejen vil markere sig mere og mere i den offentlige debat. Der vil komme mere fokus på kommunikation og motivation som en del af sygeplejerskers faglighed. Vi vil få flere mænd i faget og grundlønnen vil stige. I takt med at der bliver flere og flere sygeplejersker, der forsker, vil der også komme flere special-uddannelser og måske sygeplejersker med egen praksis. Mit håb er, at det vil blive lettere at kombinere den akademiske og praksisorienteret vej i sygeplejen.