Studentercentreret læring som en udfordring til dannelsen

Artiklen adresserer det aktuelle policy-begreb om studentercentreret læring og spørger, om udmøntningen heraf kan understøtte, at professionsuddannelserne lever op til deres dobbelte formål; at bidrage til både de studerendes professionsuddannelse og dannelse.
Gennem en almen pædagogisk analyse af europæiske og danske policy-dokumenter om studentercentreret læring udfoldes en række temaer, der viser potentiale, men også udfordringer for uddannelsernes dobbelte formål i en uddannelsespraksis, der afspejler kriterier for studentercentreret læring. Analysen viser, at man på policy-niveau ikke er optaget af spændingsforholdet mellem uddannelse og dannelse, men fokuserer på enten det ene eller det andet. Den viser også et øget fokus på de studerende, men at denne subjektivering risikerer at slå over i individualisering, og at den betragtes som middel til målet om at uddanne og kvalificere de studerende til arbejdsmarkedet.
På denne baggrund diskuteres mod artiklens slutning, hvorvidt studentercentreret læring risikerer at slå om i dets modsætning og reelt indebærer et ensidigt fokus på uddannelse og dygtiggørelse, som ovenikøbet er skjult, og som risikerer at lede til meningstab, individualisering og oversubjektivering.