Studiegruppearbejde på videregående uddannelser: et litteraturreview

Denne artikel sætter fokus på studiegrupper på videregående uddannelsesinstitutioner. Vi er interesserede i at undersøge, hvad den internationale og nationale litteratur på området er nået frem, til når det handler om, hvordan man etablerer velfungerende studiegrupper, og hvad studerende på videregående uddannelser får ud af at arbejde i studiegrupper. Dette for at bidrage til en debat om, hvordan man på fx læreuddannelsen bedst kan tilrettelægge både rammer og indhold for studiegruppearbejdet. Artiklens fund er baseret på et rapid review med søgning i en række nationale og internationale databaser. Der er i alt fundet 21 peer reviewed studier, der har levet op til vores søgekriterier. Ved gennemlæsning og syntese af disse studier fandtes tre hovedtemaer. Tema 1 omhandler definitionen og brug af studiegrupper, og her ser vi eksempelvis en stor spredning i forhold til, hvilke slags opgaver studiegrupper samarbejder om, og om der fx er en facilitator. Tema 2 omhandler dannelsen af studiegrupper, og her viser fundene, at man får de mest fagligt og socialt velfungerende studiegrupper, når de sammensættes heterogent mht. køn, fagligt niveau og kulturel baggrund, men homogene mht. studieintensitet og fagligt ambitionsniveau. Tema 3 omhandler studiegruppers effekt og potentiale, og her ser vi bl.a., at arbejde i studiegrupper i nogle tilfælde giver højere faglige præstationer og oftest bedre samarbejdskompetencer.
Samlet set viser de nationale og internationale studier med fokus på studiegrupper, at de studerende, der arbejder sammen i studiegrupper, alt andet lige også ser ud til at trives bedre end de studerende, der ikke arbejder i studiegrupper. Afgørende for gruppernes trivsel er bl.a., at de ikke er for store, har en veldefineret opgave, får støtte i studiegruppearbejdet og er dannet på den rigtige baggrund (hetero- og homogenitet jf tema 2).