Sundhed i hjemmesygeplejemødet: En Foucault-inspireret analyse belyst ud fra staten, hjemmesygeplejerskerne og borgeren - & på den baggrund en diskussion af en magtbevidst vejledning

Lisbeth Frederiksen

Publikation: Kandidat/diplom/masterKandidatspecialeForskning

258 Downloads (Pure)

Abstract

Resume                                                                                                               En Foucault-analyse belyst ud fra staten, hjemmesygeplejerskerne og borgeren og på den baggrund en diskussion af konstruktivistisk og filosofiske vejledning.

Specialets interesse er, hvordan staten, hjemmesygeplejerskerne og en social udsat borger med livsstilssygdomme forskellige forestillinger og forhandlinger om sundhed, som formidles og forhandles, gør sig gældende i et hjemmesygeplejemøde – samt på baggrund af analysefundene en diskussion af en vejledningsform. Dermed søges der svar på følgende spørgsmål: Hvordan gør de forskellige sundhedsdiskurser sig gældende i et hjemmesygeplejemøde i Horsens Kommune? - og hvordan kan hjemmesygeplejerskernes sundhedspædagogiske vejledning bedst håndtere dette?

For at besvare første del er forskningsrammen konstrueret som en multiperspektivisk ramme belyst ud fra tre nøglebegreber: staten, hjemmesygeplejerskerne og en borger. Med Michel Foucaults syn på diskurs og magt er det en governmentality-analyse, som forbinder samfundsmæssige reguleringer – teknologier med selv-teknologier.

I delanalyse af staten belyst via tre sundhedsprogrammer viser der sig en dominerende livsstilsdiskurs med elementer af livskvalitet men hovedsageligt som en komponent i forhold til livsstil. Det har sammenhæng til en governmentality, som søger at overbevise borgere til at handle, som de ledende ønsker, hvilket er gennem en objektivering baseret på videnskabelige discipliner om, hvad der er sundt. Hensigten er at få borgeren til at regulere sig til at være sund ved at undgå risikofaktorerne, hvor målet er, at borgeren øger sin levetid gennem borgerens selv-regulering. Der er subjekter, som er kategoriseret som særlige usunde og uansvarlige med sammenhæng til en social position, som er udsat for en governmentality, som er kontrollerende og overvågende via sundhedspersonalets rolle som bl.a. vejleder og overvåger af sundhedstilstanden.

I delanalyse af hjemmesygeplejerskerne belyst via en sygeplejejournal genfindes en betoning af livsstilsdiskursen, hvor den ”blot” tager en konkret form med vægt på en patologisk diskurs med sammenhæng til teknologien vejledning, som søger at skabe viden om, kontrollere og regulere borgeren. Sundhedstilstanden bliver overvåget ved at institutionalisere hjemmet. Der er også elementer af en livskvalitetsdiskurs med sammenhæng til en social position, som til tider er problematisk, hvor der ikke fremstår teknologier.

Delanalyse af en borger er belyst via interviewmateriale, hvor der er en betoning af en livskvalitetsdiskurs, hvilket har sammenhæng til et godt socialt liv. Selvteknologien er at leve, som man har lyst til, hvor det giver konkret kortsigtet mening. Der er elementer fra livsstilsdiskursen men hovedsageligt som brugbare elementer i en god livskvalitet. Selvteknologier, som har sammenhæng til en livsstilsdiskurs, bliver ofte udøvet på baggrund af viden, som er forkert i forhold til eksisterende forskning.

Den samlede analyse viser, at hjemmesygeplejemødet er en magtinstitution, hvor staten, hjemmesygeplejerskerne og borgeren i sig selv udstikker grænserne for, hvad der kan siges i hjemmesygeplejemødet. Borgeren, hjemmesygeplejerskerne og hjemmesygeplejemødet fremstår både som objekter for sundhedsprogrammerne, og samtidig er de handlende subjekter, som realiserer dem – men hvor samfundets reguleringer sker via hjemmesygeplejerskerne, så taler borgeren magten imod. Der er kampe om at indholdsudfylde sundhedsdiskursen men med betoning af en livsstilsdiskurs, som får karakter af sandheden. De modstandsformer mod livsstilsdiskursen medvirker til at legitimere den sundhedsfaglige pleje, som allerede ydes, idet der er tale om modstandsformer, som kun kan udøves inden for en bestemt ramme af vidensregime. Livsstilsdiskursen har sammenhæng til en governmentality, som lægger mere vægt på kontrollerende og overvågende vejledningsmekanismer via hjemmesygeplejemødet og hjemmesygeplejerskerne, som derved indskrænker borgerens fri- og handlerum. Selvteknologierne bliver manglende kontrol og afhængighed samt fralæggelse af ansvar. Heroverfor viser den marginaliserede livskvalitetsdiskurs sig i mødet som noget, der fylder for borgeren, men der fremstår ingen teknologier herpå – til trods for, at både sundhedsprogrammer og sygeplejefeltet peger på, at borgeren skal inddrages.

På baggrund af diskursteoriens fremanalysering af diverse strukturelle magtformer besvares anden del, som er en diskussion af en magtbevidst vejledning, som i højere grad anerkender borgerens mening. Her fremstår Vance Peavys konstruktivistiske vejledning umiddelbart som et stærkt alternativt. Med governmentality kan der dog peges på, at det handler om at vejlede på en anden og mere effektiv måde. Med baggrund i epistemologiske begrundelser om, at det skal give mening for borgeren, og det derved fremstår som noget ønskeligt, fremstår den konstruktivistiske vejledning som en stærk styringsteknologi. Dermed fremstår borgeren umiddelbart som fri men gøres også ansvarlig for, at denne styringsteknologi rekonstruerer eller regulerer på passende vis inden for givne diskurs. Den udbredte konstruktivistiske vejledningsform er ikke en magtbevidst vejledning, hvorfor Finn Thorbjørn Hansens eksistentiel fænomenologisk og hermeneutisk tænkning i forhold til en filosofisk vejledning inddrages. Den filosofiske vejledning er optaget af at skabe et undringsfællesskab mellem vejleder og vejledte om eksistentielle emner og spørgsmål via en kritisk sokratisk lytten og spørgen. Der bliver taget udgangspunkt i den vejledtes levede erfaring for dernæst i fællesskab at spørge til og samtale om det almenmenneskelige og universelle. Hermed er mulighed for, at borgeren kan få klarhed om sit værdigrundlag og som kan fungere som inspiration i den konkrete hverdag. Det er således et reflekteret normativt bud på en magtbevidst vejledning, som kan foregå i hjemmesygeplejemødet.

Dermed hviler konstruktion af undersøgelsens forskningsramme på den antagelse, at subjektet både er et diskursiv objekt og samtidig kan subjektet bryde med den diskurs i form af selvteknologierne og med andres hjælp, her hjemmesygeplejerskerne.

OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 2012

Emneord

  • sundhed
  • hjemmesygeplejemøde
  • socialt udsatte
  • livsstilssygdom
  • sygeplejerske
  • hjemmesygeplejerske
  • politik
  • regeringens sundhedsprogrammer
  • vejledning
  • filosofisk vejledning
  • konstruktivistisk vejledning

Citationsformater