Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier

Tidligere forskning om sundhedsplejens indsats og betydning er i dansk sammenhæng at betragte som mangelfuld, hvorfor sundhedsplejen i Københavns Kommune har haft et ønske om at få belyst netop dette. Med udgangspunkt i sundhedsplejens indsatser i to særligt udsatte boligområder i København udforsker nærværende forskningsprojekt således de indsatser, der er iværksat overfor områdernes udsatte beboere, samt betydningen deraf. Teoretisk er der taget afsæt i uddannelsesforskning med særlig tilknytning til udsathed og strukturelt betinget chanceulighed.
Resultaterne viser blandt andet, at der er iværksat en omfattende mængde af indsatser overfor de små udsatte børn og deres familier. Indsatser, som særligt træder frem i form af muligheden for en øget frekvens af hjemmebesøg samt mødrenes deltagelse i mødregrupper, som gør dem i stand til at tilrettelægge en adækvat udviklingsplatform for de små børn. Særligt den ekstra tid til helt konkrete anvisninger fremhæves af sundhedsplejerskerne som afgørende for den indsats der udføres i området. Fra forældrenes, og særligt mødrenes perspektiv, udgør sundhedsplejerskerne en tillidsfuld person med en særlig ekspertviden om små børns udvikling, som kan sikre et godt liv fremadrettet.
Derudover afslører forskningsprojektet et hul i forebyggelsen af udsathed, idet der er en potentiel risiko for, at særligt udsatte små børn ikke opdages i tide, hvorfor en forebyggende indsats først iværksættes tæt på barnets skolestart. Således får disse børn ikke udbytte af den særligt tilrettelagte tidlige indsats. Denne problematik opstår i kraft af, at besøg fra sundhedsplejerskerne er et tilbud, som nogle forældre altså vælger ikke at benytte. Fravalget begrundes med såvel familiernes modvilje mod kontakt med systemet som manglende viden om sundhedsplejens mulighed for at støtte det lille barns udvikling, ligesom viden om daginstitutionens betydning ikke bliver synliggjort overfor de familier, som sundhedsplejerskerne ikke kan komme i kontakt med. Den tidlige indsats er ligeledes hæmmet af træge og til tider så præget af mangelfulde sociale indsatser, særligt i relation til socialforvaltningens reaktionstid, at begrebet tidlig indsats ikke i alle tilfælde kan honoreres.
Afslutningsvist fremlægger forskningsprojektet fire punkter at være opmærksomme på i den fremtidige indsats overfor de små udsatte børn og deres familier.
Punkterne vedrører betydningen af ekstra hjemmebesøg, øget samarbejde med daginstitutionen, fastholdelse og videreudvikling af mødregrupper og endelig særskilte indsatser overfor fædre i de særligt udsatte boligområder.