SydhavnsCompagniet: Tilblivelser, relationer og muligheder i stribede og glatte rum

Ph.d. afhandlingen SydhavnsCompagniet - tilblivelser, relationer og muligheder i stribede og glatte rum er et studie af, hvordan der inden for det sociale felt skabes forandring for udsatte borgere. Afhandlingen undersøger, hvordan der etableres rammer for, at der kan skabes forandring for det enkelte menneske, og hvordan forandringen opleves af de involverede. Jeg belyser, hvilke metoder SydhavnsCompagniet anvender, og hvilke overvejelser de har. Samtidig analyserer jeg, hvordan deres strategier opfattes af brugerne, de frivillige og aktiverede, og hvordan de indgår i forandringsprocesser. Ligeledes analyserer jeg betydninger af SydhavnsCompagniets mulighedsbetingelser og disses betydninger for de ansatte. Afhandlingen er opdelt analytisk i to dele. Første del tager udgangspunkt i tre materielle rum i SydhavnsCompagniet: Genbrugsbutikken, feriekolonien Lyngborgen og Medborgercentret, hvor fokus hovedsageligt er på brugerne, de frivillige og aktiverede. Anden del har fokus på organisationen og de ansatte. Den samlede afhandling har et ’indefraperspektiv’, jeg belyser, hvordan de involverede parter indgår i organisationen. Jeg undersøger ikke, i denne afhandling, omverdenens syn på SydhavnsCompagniet og deres arbejde.I afhandlingen er jeg inspireret af Gilles Deleuze og Felix Guattaris blik til at se, hvordan brugerne i SydhavnsCompagniet tager magten over sine egne liv. Jeg fokuserer på det unikke i hvert enkelt individ i stedet for at se individerne som grupper eller kategorier. Jeg anskuer tilblivelser som noget, der ikke foregår efter faste målsatte udgangspunkter, men i stedet som noget, der foregår i interaktionerne mellem de involverede. Afhandlingen anvender Gilles Deleuze og Felix Guattaris begreber om stribede og glatte rum til at belyse, hvordan SydhavnsCompagniet har held med at fastholde disse mennesker. Det, som undersøgelsen samtidig viser, er, at de stribede rum, faste rammer, er nødvendige, for at det glatte, forandringer, kan opstå. Jeg belyser, at det har stor betydning for de involverede mennesker, at der er flydende overgange mellem at være bruger, frivillig og aktiveret. Man er ikke nødvendigvis enten frivillig eller aktiveret eller bruger, men man kan flekse ind og ud af de forskellige positioner. Grænseløsheden skaber mulighed for, at brugerne kan være og tilblive på flere forskellige måder i en samtidighed. Den glathed, som de stribede rum skaber mulighed for, har betydning for deltagernes måde at leve deres liv på, og samtidig får det betydning for de måder, som de opfatter sig selv og andre på. Glatheden, som ses i tilgangen til brugerne, ses også i forhold til de ansatte i SydhavnsCompagniet. Relationen mellem ansatte og brugere er ligeledes præget af glatheder. Der er ikke én måde at være ansat på, man kan agere ansat på forskellige måder og forskellighederne er ligeledes afhængige af, hvilket fysisk rum man deltager i. Der er ikke noget enten eller. Til at forstå motivationen for at deltage i SydhavnsCompagniets aktiviteter anvender jeg Bronwyn Davies begreb om ’længsel efter at tilhøre’. Afhandlingen benytter sig poetiske repræsentationer som en analysestrategisk metode. Med denne metode ønsker jeg i afhandlingen at genskabe det rum, der var mellem informanten og mig i det øjeblik, hvor historien blev fortalt og invitere læseren ind i det. Afhandlingen er et forskningsbaseret input til SydhavnsCompagniet og lig-nende organisationer, der arbejder med socialt arbejde. Det er et empirisk funderet indspark til, hvordan en organisation, der indskriver sig i det sociale entreprenørskabs felt, kan fungere. Jeg beskriver noget af det uhåndgribelige, som finder sted i de mange og forskelligartede relationer i SydhavnsCompagniets forskellige rum. Jeg belyser de detaljer, som kan være med at skabe forandring. Det analytiske blik har skabt mulighed for, at jeg har kunnet koncentrere mig om de interaktioner, der finder sted mellem de mennesker, som tager del i SydhavnsCompagniets aktiviteter. Jeg har observeret og bemærket de umærkelige hændelser, der sker i samværet, og jeg belyser og fremanalyserer forandringspotentialet i dem. Jeg viser, hvad der menes med at skabe forandring, og på hvilket grundlag forandringspotentialet bliver skabt.Med afhandlingen er det mit ønske at være med til at kvalificere det sociale arbejde inden for det offentlige område. SydhavnsCompagniet er en offentligt støttet organisation, og jeg finder det vigtigt, at der bliver skabt viden om, hvordan en organisation som SydhavnsCompagniet er med til at bidrage i løsningen af de sociale udfordringer.