Sygedagpenge – Udmøntningen i frontlinjen i tre danske kommuner.

I 2014 gennemførtes seneste reform af sygedagpengeområdet, der grundlagde nogle nye principper på området. Reformen blev indført for at sikre, at alle syge har et forsørgelsesgrundlag og lagde samtidigt et aktivt fokus på at få sygemeldte hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Reformen blev gennemført i et bredt forlig mellem regeringen (S, SF, RV) og V, K, DF og LA.
En af de centrale nyskabelser med reformen er indførelsen af jobafklaringsforløbet, der gives til alle sygemeldte, der ikke efter 22 uger kan få forlænget sygedagpengene efter de syv forlængelsesbestemmelser. Jobafklaringsforløb gives i op til 2 år med en ydelse på kontanthjælpsniveau og forløbet kan forlænges med yderligere 2 år. Selvom sygedagpengeområdet på mange måder er stramt reguleret, er beslutning om forlængelse af sygedagpenge eller overgang til et jobafklaringsforløb et fagligt skøn, der fastlægges konkret i hver enkelt sag.
For borgeren har det ret indgribende betydning om sygedagpenge forlænges eller ej. For personer i beskæftigelse vil de typisk ikke blive direkte berørt, da de ofte får fuld løn under sygdom. Til gengæld vil arbejdsgiverens refusion reduceres, hvilket øger risiko for fyring. For ledige betyder overgang fra ydelse på sygedagpenge til en ydelse på kontanthjælpsniveau en væsentlig indkomstreduktion. Det er derfor et væsentligt skøn om borgere kan få forlænget sygedagpenge eller skal overgå til jobafklaringsforløb.
Det er samtidigt et skøn, der er overladt til de 94 jobcentre i Danmark at udmønte. Da reglerne om sygedagpenge (herunder om forlængelser) er komplekse ser vi også variation i arbejdet med sygedagpenge i landets jobcentre.
Frontlinjeperspektivet peger på, at frontmedarbejderes skøn og vurderinger er indlejret i institutionelle rammer. Frontmedarbejdere skal administrere den samme lovgivning, men de lokale kontekster kan slå igennem, så der kommer et forskelligt udfald. Men der kan også være store fællestræk på tværs af kommunale kontekster. Det komplekse regelsæt betyder, at den professionelle håndtering i frontlinjen foregår under en række institutionelle strukturer og rammer, der både præger og former normer og forestillinger i frontlinjen (Berkel 2019, Lipsky 2010). Afgørelser på sygedagpengeområdet handler derfor også om, hvem der er mere eller mindre værdige til socialpolitiske ydelser (Larsen 2015).
Formålet med denne artikel er således at afdække nogle af de normative skønsmæssige forestillinger på sygedagpengeområdet i danske jobcentre, der gør sig gældende i frontlinjen, og hvem der fremstår som værdige og mindre værdige til ydelser. Afslutningsvis drøftes nogle af de mekanismer, der præger frontlinjepraksis i en kommunal kontekst.
Sygedagpengefeltet er ikke særlig forskningsmæssigt belyst i en dansk sammenhæng. Der er således begrænset viden om, hvordan kommunerne har implementeret lovgivningen fra 2014, ligesom der er meget lidt viden om centrale skønsmæssige temaer relateret til sygedagpengeindsatsen.