Sygeplejerskeuddannelsens akademiseringsbetingelser og -bestræbelser: Et feltanalytisk inspireret studie af relationer til og relationer i sygeplejerskeuddannelsen

Studiet vedrører sygeplejerskeuddannelsens akademiseringsbetingelser og -bestræbelser i hospitalet som læringsrum - set gennem vejledningssamtalen som pædagogisk praksis.
Studiets problemformulering er "Hvordan har såvel brydninger om sygeplejerskeuddannelsens akademisering som de pædagogiske koder i vejledningssamtalen betydning for sygeplejerskeuddannelsens akademiseringsbestræbelser?"
Et uddannelsessociologisk perspektiv er den teoretiske tilgang baseret på teori af Pierre Bourdieu og Basil Bernstein. Problemformuleringen belyses gennem et feltanalytisk inspireret perspektiv, der fungerer som overordnet metodologisk ramme. Med det udgangspunkt forstås akademiseringsbetingelserne som strukturer, der produceres i og i relation til uddannelsen. Strukturerne undersøges for at kunne forstå og forklare betydningen for akademiseringsbestræbelserne.
I studiet foretages to analyser med hver sit teoretiske og metodologiske omdrejningspunkt for at belyse hhv. relationer til og relationer i sygeplejerskeuddannelsen.
Med Pierre Bourdieus praktik- og feltteori foretages en praktisk diskursanalyse i form af en registrantanalyse, hvor brydninger i relation til sygeplejerskeuddannelsens akademisering i årrækken 1990-2014 klarlægges gennem analyse af forskellige aktørers positioner i forhold til akademiseringen. Empirien er produceret via skriftlige dokumenter, som kan belyse de forskellige positioneringer både professionsinternt og -eksternt.
Relationerne i uddannelsen er undersøgt gennem analyse af de pædagogiske koder i vejledningssamtaler. Det teoretiske udgangspunkt er her Basil Bernsteins teori om den pædagogiske anordning, klassifikation, rammesætning og pædagogiske koder. Empirien er produceret gennem digitale lydoptagelser og observation af vejledningssamtaler mellem klinisk vejleder og sygeplejestuderende på forskellige afdelinger og uddannelsesniveauer. Det analyseres, hvordan kontrol og magt kommer til udtryk gennem samtalens kodemodaliteter.
I et overordnet perspektiv belyser de to undersøgelser i studiet, at en formåls- og praktisk handlingsrationalitet er blevet et magtfuldt vilkår for både sygeplejerskeuddannelse og -profession. Det kan vise, hvordan sygeplejerskeuddannelse i dag kan handle om at uddanne forvaltere af en konkurrencestatslogik. Med det udgangspunkt foretages der i studiet en afsluttende diskussion af, hvilken betydning dette har for sygeplejerskeuddannelsens akademiseringsbestræbelser. Det diskuteres om, sygeplejerskeuddannelse i dag har forandret sig fra en omsorgs- og værdirationel praksis til at være en mere teknisk, formålsrationel professionspraksis.
På den baggrund rejses der nye spørgsmål til, hvilke implikationer forandringen har for sygeplejerskeuddannelse og lægger op til en værdimæssig debat om, hvilke kvaliteter sygeplejersker og andre professionsudøvere i velfærdssektoren skal være i besiddelse af for at være til gavn for både patienter, profession og samfund. Dette må anskues både praktisk og etisk og i forhold til den teknologiske og digitale udvikling i velfærdssektoren.