Synergieffektens potentiale: når samspil mellem teori og metode åbner op for nye perspektiver i kvalitativ forskning

Oplægget tager afsæt i et forskningsprojekt med fokus på realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud. I projektet samarbejder personale, studerende og forskere over et halvt år i professionscirkler og med teoretiske inspirationer fra designantropologi om forståelse, handlemuligheder og udvikling af praksis.
Professionscirkler (bl.a. Hedegaard & Jacobsen, 2016) er en metode, der med afsæt i teori om professionalitet anviser en forskningsinformeret vej til udvikling af fagprofessionel praksis, mens designantropologi (bl.a. Akama et al., 2018) tilbyder teoretiske forståelser af dynamiske processer, hvor formålet bl.a. er at eksperimentere og udvikle løsninger på konkrete udfordringer.
Oplægget vil diskutere, hvordan metode og teori kan udfordre og kvalificere hinanden, når disse hører hjemme i to forskellige faglige traditioner. Konkret vil vi pege på, hvordan professionscirkler som metode kan videreudvikles gennem brug af designtænkning og designantropologiske elementer såsom forstyrrelse, prøvehandlinger og prototyper. Samtidig kan professionscirkler også bidrage til teoretisk indsigt, som kan videreudvikle designantropologien. Der argumenteres derfor for en synergieffekt, der åbner for nye perspektiver i kvalitativ forskning.