Tænk ikke, men se efter! - Wittgensteins brug af eksemplet

I dette kapitel er ærindet at præsentere en filosofisk metode, som på en langt mere gennemgribende måde end vanligt orienterer sig efter eksempler. Udgangspunktet er sprogfilosoffen Ludwig Wittgensteins tænkning, hvor det vises, at der er noget ganske særligt på spil: Eksempler bruges ikke til at illustrere, men til at undersøge. Det argumenteres i kapitlet, at det at kunne bruge eksempler, dvs. at kunne udvælge, forfølge, modstille, sammenkæde dem osv., er en måde at analysere på. Ved hjælp af eksempler på det sprog, den kontekst og den livssammenhæng, man er en del af, undersøger man også denne kontekst og grænserne for den. Som alternativ til det foregående kapitel, vises det i dette kapitel, hvordan det egentlig ikke drejer sig om at få øje på noget nyt gennem disse eksempler, men om at få øje på det, som skjuler sig i det velkendte. Forfatteren argumenterer for, at det at give og undersøge eksempler er af stor relevans i praksissammenhænge, f.eks. i professionsstudier, fordi eksempler kan føre til refleksivitet i forhold til forståelses- og handlemuligheder.