Abstract
Titel: Tavs viden i sygeplejen. Nyansatte sygeplejerskers læring af tavs viden i praksis.
Formålet med specialet er med afsæt i tavs viden som begrebsmæssig ramme at udvikle en
forståelse af nyansatte sygeplejerskers læring af tavs viden i relation til arbejdslivet.
Specialets problemformulering er; Hvordan lærer nyansatte sygeplejersker tavs viden i
praksisfællesskaber?
Metoden anvendes ud fra en socialkonstruktivistisk ramme med et kritisk casestudy på fire
analyseenheder, som består af to erfarne og to nyuddannede nyansatte sygeplejersker på en
akutafdeling i Danmark. Data genereres gennem deltagerobservationer og
fokusgruppeinterview.
Analysen fortages med udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster; -
selvforståelse, kritisk commonsense forståelse og teoretisk forståelse. De teoretiske
analysebærende begreber er tavs viden og mening, praksis, fællesskab og identitet, som de
fire komponenter, der integreres i Etienne Wengers teori om praksisfællesskab.
Undersøgelsens resultater viser, at tavs viden læres i praksisfællesskabet gennem
meningsforhandling i et samspil mellem tingsliggørelse og deltagelse. Tavs viden læres i
relationen mellem de nyansatte sygeplejersker, kontaktpersonerne og øvrige kollegaer. Dette
sker gennem demonstrationer og følgeskab. Aktuel og principiel tavs viden læres ved, at de
nyansatte sygeplejersker iagttager, lytter og interagerer med kontaktpersonerne. De nyansatte
sygeplejersker indarbejder klinisk blik ved at fokuserer på enkeltelementerne og efterhånden
flyttes fokus til helheden, hvorved tavs viden læres. De nyansatte sygeplejersker anvender før,
under og efter refleksion ligesom deres erfaringer og tidligere oplevelser har betydning for
deres læring af tavs viden i praksisfællesskabet.
Formålet med specialet er med afsæt i tavs viden som begrebsmæssig ramme at udvikle en
forståelse af nyansatte sygeplejerskers læring af tavs viden i relation til arbejdslivet.
Specialets problemformulering er; Hvordan lærer nyansatte sygeplejersker tavs viden i
praksisfællesskaber?
Metoden anvendes ud fra en socialkonstruktivistisk ramme med et kritisk casestudy på fire
analyseenheder, som består af to erfarne og to nyuddannede nyansatte sygeplejersker på en
akutafdeling i Danmark. Data genereres gennem deltagerobservationer og
fokusgruppeinterview.
Analysen fortages med udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster; -
selvforståelse, kritisk commonsense forståelse og teoretisk forståelse. De teoretiske
analysebærende begreber er tavs viden og mening, praksis, fællesskab og identitet, som de
fire komponenter, der integreres i Etienne Wengers teori om praksisfællesskab.
Undersøgelsens resultater viser, at tavs viden læres i praksisfællesskabet gennem
meningsforhandling i et samspil mellem tingsliggørelse og deltagelse. Tavs viden læres i
relationen mellem de nyansatte sygeplejersker, kontaktpersonerne og øvrige kollegaer. Dette
sker gennem demonstrationer og følgeskab. Aktuel og principiel tavs viden læres ved, at de
nyansatte sygeplejersker iagttager, lytter og interagerer med kontaktpersonerne. De nyansatte
sygeplejersker indarbejder klinisk blik ved at fokuserer på enkeltelementerne og efterhånden
flyttes fokus til helheden, hvorved tavs viden læres. De nyansatte sygeplejersker anvender før,
under og efter refleksion ligesom deres erfaringer og tidligere oplevelser har betydning for
deres læring af tavs viden i praksisfællesskabet.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Kvalifikation | Tom |
| Vejledere/rådgivere |
|
| Status | Udgivet - 2018 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje
- Uddannelse, professioner og erhverv