The Making of Educationally Manageable Immigrant Schoolchildren in Denmark, 1970-2013: A Critical Prism for Studying the Fabrication of a Danish Welfare Nation State

Siden de tidlige 1970’ere, hvor de første børn af ikke-vestlige arbejdsmigranter begyndte i den danske folkeskole, har indvandrereleven tiltrukket sig stor pædagogisk opmærksomhed fra såvel politikere, administratorer, lærere, eksperter og forskere. Denne pædagogiske opmærksomhed har været udtrykt som en bekymring for indvandrerelevens individuelle velfærd, men ofte også som en bekymring for kollektivets velfærd i det danske samfund.
Med ambitionen om at afdække denne pædagogiske opmærksomhed, stiller afhandlingen spørgsmålet om, hvordan indvandrereleven er blevet gjort pædagogisk håndterbar i den danske folkeskole i perioden mellem 1970 og 2013, og hvordan pædagogiserede styringspraktikker har bidraget til at skabe en post-1970 dansk velfærdsnationalstat.
Afhandlingen besvarer disse forskningsspørgsmål ved at anlægge et kritisk-historisk perspektiv på tre distinkte pædagogiske praksisfelter med henblik på at indfange mangfoldigheden af investeringer i at gøre indvandrereleven pædagogisk håndterbar: For det første undersøges administrative videnspraksisser, hvor administratorer, eksperter og professionelle har været involveret i identificeringen af problemer og løsninger i organiseringen af indvandrerelevens velfærd og skolegang. For det andet studeres professionaliseringspraksisser, hvor lærere, eksperter og forskere har investeret energi i at forstå indvandrerelevens tilstedeværelse som et pædagogisk problem for dermed at kunne udvikle professionelle kompetencer, dispositioner og identiteter til at kunne håndtere disse problemer. For det tredje udforskes didaktiske praksisser, hvor lærere, eksperter, forskere, lærebogsforfattere, journalister, bogforlag, NGO’er og andre har bidraget til udviklingen af pædagogiske repertoires af sandheder, formål, mål og metoder, således at læreren kunne håndtere indvandrerelevens tilstedeværelse.
Disse tre pædagogiske praksisfelter er blevet undersøgt gennem deres tekstlige produktioner i form af kommissionsrapporter, projektevalueringer, administrative retningslinjer, professionelle tidsskrifter, lærerhåndbøger, undervisningsvejledninger osv. For hvert praksisfelt er der blevet etableret et tekst-korpus. Disse korpusser baserer sig på nu afdøde sociolingvist, Jørgen Gimbels forskningsarkiv, suppleret med andre professionelle aktørers arbejdsrelaterede arkiver, Danmarks Lærerhøjskoles årsberetninger (1970-2000), tre fagtidsskrifter med eksklusivt fokus på indvandrerelevens skolegang og uddannelse (1980-2013) og en omfattende bibliotekssøgning. Disse tre tekst-korpusser indeholder tilsammen 872 tekster, som i forskellig grad har karakter af at være regulerende, reflekterende og vejledende for den pædagogiske praksis med at håndtere tilstedeværelsen af indvandrerelever i den danske folkeskole mellem 1970 og 2013.
Afhandlingen konstruerer pædagogiske praksisser vis-á-vis indvandrereleven som en kritisk prisme for studiet af velfærdsnationalstaten. Qua en styringsanalytik konstrueres og undersøges skabelsen af en dansk velfærdsnationalstat som effekten af en mangfoldighed af praksisser, der har været engageret i ledelsen af individuel såvel som kollektiv velfærd. Således kultiverer afhandlingen en problematisering af problem-løsningskomplekser, der er opstået som respons på indvandrerelevens tilstedeværelse, som svar på integrationens sociale spørgsmål og på baggrund af forestillingen om et bedre samfund.
Afhandlingen bidrager med problematiseringer af den pædagogiske håndtering af indvandrereleven og viser, hvordan pædagogiseret velfærdsarbejde i relation til ikke-vestlige indvandrere ikke blot har spejlet et rodfæstet nationalt projekt, men i ligeså høj grad har udgjort et civiliserende, racialiserende og dermed moderniserende projekt med henblik på. at lede det sociale i den gode sags tjeneste. Hermed destabiliseres den pædagogiske optimisme, der historisk har løbet som en rød tråd i uddannelse- og integrationsindsatsen. På denne baggrund må den post-1970 danske velfærdsnationalstat forstås som effekten af et grundlæggende moderne projekt, der viser sig i form af en brutal omsorg, subtilt racialiseret professionalisering og en civiliserende pædagogik, der placerer indvandrereleven på tærsklen til en moderne dansk livsform.
Afhandlingen er bygget op omkring to forskningsartikler og et antologi-bidrag, hvor afhandlingens analyser præsenteres. Derudover redegør afhandlingen for en positiv kritik-form, bidrager med en tematisk historiografi over afhandlingens forskningskontekst, giver en kort refleksion over begreber i oversættelsesarbejdet, fremlægger en længere diskussion af kritisk historieskrivning og styringsanalytikkens metodologiske implikationer. Slutteligt diskuteres afhandlingens overordnede bidrag.