Transition som ny underviser på en professionshøjskole: Læringsmål i adjunktpædagogikum og professionel identitet som underviser

Der er i forskningen en stigende interesse for den transition, man gennemgår som ny underviser på videregående uddannelse (Irby & O´Sullivan, 2017), herunder kvalificeringsforløb for adjunkter på universiteter og professionshøjskoler (Camblin & Steger, 2000; Duch & Nielsen, 2023). Adjunkter er både underlagt læringsmål i pædagogikum og skal udvikle undervisning, der imødegår studerendes behov i lyset af det aktuelle arbejdsmarked. Tidligere forskning om undervisere fra professionsuddannelser har især handlet om læreruddannere (MacPhail et al., 2019), men i dette forskningsprojekt, der undersøger kvalificering til undervisningsopgaven, indgår adjunkter fra forskellige professionsuddannelser herunder adjunkter med opgaver i efter-og videreuddannelse (EVU).
I forskningsprojektet spørges overordnet: Hvordan forstår adjunkter rollen som professionsuddannere, og hvordan udvikles deres professionelle identitet gennem adjunktforløbet? Dette er konkretiseret i fire underspørgsmål relateret til 1) de kollegiale samspil 2) undervisningspraksisser 3) tidligere uddannelses- og erhvervserfaring samt 4) deltagelse i FoU-praksisser og forskningsmiljøer.
Foregående analyser viser variationen blandt adjunkters kvalificeringsforløb og forståelse af undervisningsopgaven (Duch & Nielsen, 2025), mens denne analyse giver indblik i forståelser af studerende og undervisning i EVU samt transitioner i relation til FoU deltagelse.
Metode:
I et longitudinelt, kvalitativt studie følges 11 adjunkter gennem fire år. Analyse af interviews fra januar 2024, august 2024 og februar 2025 giver et indblik i de særlige udfordringer og muligheder inden for EVU. Dataanalyse foretages med teoretisk inspiration fra Wenger-Trayner & Wenger-Trayner (2015) med afsæt i begrebet praksisfællesskab som et komplekst landskab, hvori mange forskellige grænsekrydsninger finder sted, og jeg-positioner udvikles (Akkerman & Meijer, 2011).
Resultater:
Resultaterne viser, at der er nogle særlige forhold for EVU uddannere, men også en forskellighed. Ligeledes kan der ses ligheder med nogle uddannere inden for andre professioner. Udvikling af professionel identitet for professionsuddannere relaterer sig således både til den enkeltes biografi herunder tidligere erhvervserfaringer og den kontekst og samarbejder, som etableres gennem pædagogikum bundet op på læringsmål og ikke alene til den profession, de uddanner til.
Diskussion:
På den baggrund diskuteres muligheder og udfordringer, der kan adresses i adjunktpædagogikum herunder mulighederne for at imødegå den enkelte uddanners interesser og læringsbehov og samtidig etablere en fælles ramme i et pædagogikum.

Referencer:
Akkerman, S. P & Meijer P. C (2011). A dialogical approach to conceptualizing teacher identity. Teaching and Teacher Education 27 (2), 308-319 https://doi.org/10.1016/j.tate.2010.08.013
Camblin, L. D. & Steger, J. A. (2000). Rethinking faculty development. Higher Education 39, 1–18
Duch, H. S., & Nielsen, B. L. (2025). Forskellige logikker og forhandlingsrum: den første socialisering som underviser på videregående uddannelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 20(37). https://doi.org/10.7146/dut.v20i37.144399
Irby, D. M. & O´Sullivan, P. S. (2017). Developing and rewaring teachers as educators and scholars: remarkable progress and dauting challenges. Medical Education 52, 58–67
MacPhail, A.; Ulvik, M., Guberman, A.; Czerniawski, G.; Oolbekkink-Marchand, H. & Bain, Y. (2019). The professional development of higher education- based teacher educators: needs and realities. Professional Development in Education 5, 848-861
Wenger-Trayner, E. & Wenger-Trayner, B. (2015). Learning in a landscape of practice: A framework. In E. Wenger-Trayner; M. Fenton-O´Creevy; S. Hutchinson, C. Kubiak & B. Wenger-Trayner, B. Learning in Landscapes of Practice. Oxon, USA, Routledge