Abstract
Dette kapitels formål er, at den sygeplejestuderende og den nyuddannede sygeplejerske kritisk skal kunne varetage klinisk lederskab i patient/borgerforløb i et tværprofessionelt samarbejde, også mellem sektorer. Gennem at skabe indsigt i, hvordan det tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejde er udfordret og kan organiseres, vises, hvilken rolle og betydning sygeplejerskens kliniske lederskab har. I kapitlet pointeres det, at et centralt element er, at patienten og dennes pårørende involveres som aktive aktører på en sådan måde, at de oplever kontinuitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet.
At samfundet finder det væsentligt, at sygeplejestuderende opnår kompetencer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde – også mellem sektorer – bliver tydeligt med den nye bekendtgørelse for professionsbacheloruddannelse i sygepleje (Uddannelses- og forskningsministeriet 2016). I bekendtgørelsen pointeres det, at den studerende skal erhverve kompetencer til at håndtere selvstændigt at kunne indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt i at understøtte borgeren eller patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. Enslydende formuleringer pointeres for øvrigt tilsvarende i bekendtgørelser for uddannelse til fx læge, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker og diætist. At udføre og reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning på tværs af borgerens hjem, professioner og sektorer skal med andre ord indgå som basale elementer i alle sundhedsprofessionsuddannelser.
I kapitlet inddrages undervejs cases til at perspektivere sygeplejerskens rolle og ansvar i det patient-/borgerrettede, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Case 1 og 2 er udarbejdet med inspiration og citater fra interesseorganisationen Danske Patienter (2013), som i et casekatalog præsenterer ni menneskers fortællinger om deres oplevelser med et sundhedsvæsen, der ikke er sammenhængende.
At samfundet finder det væsentligt, at sygeplejestuderende opnår kompetencer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde – også mellem sektorer – bliver tydeligt med den nye bekendtgørelse for professionsbacheloruddannelse i sygepleje (Uddannelses- og forskningsministeriet 2016). I bekendtgørelsen pointeres det, at den studerende skal erhverve kompetencer til at håndtere selvstændigt at kunne indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt i at understøtte borgeren eller patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. Enslydende formuleringer pointeres for øvrigt tilsvarende i bekendtgørelser for uddannelse til fx læge, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker og diætist. At udføre og reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning på tværs af borgerens hjem, professioner og sektorer skal med andre ord indgå som basale elementer i alle sundhedsprofessionsuddannelser.
I kapitlet inddrages undervejs cases til at perspektivere sygeplejerskens rolle og ansvar i det patient-/borgerrettede, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Case 1 og 2 er udarbejdet med inspiration og citater fra interesseorganisationen Danske Patienter (2013), som i et casekatalog præsenterer ni menneskers fortællinger om deres oplevelser med et sundhedsvæsen, der ikke er sammenhængende.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | At lede sygepleje : sygeplejerskens virksomhedsområde |
Redaktører | Dorte Samson Eldrup, Tine Glasscock |
Antal sider | 17 |
Forlag | Gad |
Publikationsdato | 9 jul. 2019 |
Udgave | 2 |
Sider | 249-268 |
Kapitel | 12 |
ISBN (Trykt) | 9788712056362 |
Status | Udgivet - 9 jul. 2019 |
Emneord
- Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje
- fælles beslutningstagen
- klinisk lederskab
- patient-/borger forløb
- tværprofessionalitet
- tværsektorielt samarbejde