Tværprofessionelt samarbejde: viden, begreb og praksis

Denne artikel introducerer centrale teoretiske og forskningsbaserede perspektiver knyttet til tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn, unge og familier – som viden, som begreb og som praksis. Det vidensmæssige grundlag for tværprofessionelt samarbejde giver anledning til flere betragtninger. Samarbejde på tværs er på ingen måde et homogent begreb eller fænomen. Der er et væld af måder at definere og praktisere samarbejde på. Derfor er tværprofessionelt samarbejde nok mere at betragte som en fælles ide med mange forskellige udtryk. Det er nødvendigt at være meget konkret og specifik med, hvordan man forstår begrebet tværprofessionelt samarbejde og dernæst, hvordan man praktiserer det. Forståelse betinger i væsentlig grad praksis, hvorfor begreb må skilles ad fra fænomen. Denne adskillelse er særlig vigtig, fordi tværprofessionelt samarbejde er kontekstbestemt, og ofte praktiseres i komplekse organisationer. Tværprofessionelt samarbejde er forskelligt alt efter, hvem der samarbejder i hvilke organisationer, på hvilke organisatoriske niveauer, om hvilke målgrupper og i hvilke nationale samt lovgivningsmæssige kontekster. Vi må således ikke forstå tværprofessionelt samarbejde uden at se det i den sammenhæng, hvori det forekommer. Det er en nødvendighed bestandigt at arbejde med at udvikle praksisformer, som passer til den konkrete organisation. De organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for samarbejde synes mange steder at rumme et uudnyttet potentiale i praksis. Ledelse og organisering sætter rammen for samarbejdet, og dermed for professionernes muligheder. Grundlaget for ethvert samarbejde er en kommunikativ proces, hvor beskrivelser, forståelser og handlinger forhandles, når professionelle sammen med børn, unge og familier skaber mer-viden i fællesskab. Der er et uudnyttet potentiale i arbejde med at skabe systematisk arbejdende tværprofessionelle praksisformer.