Tværsproglighedens veje: om sproglig bevidsthed, tværsproglighed og didaktisk forandringsarbejde i en folkeskolekontekst

Afhandlingen undersøger potentialer og udfordringer knyttet til et tværfagligt didaktisk forandringsarbejde rettet imod tilvejebringelsen af rum for udvikling af sproglig bevidsthed gennem tværsproglighed i sprogundervisningen på tværs af fagene dansk, engelsk og tysk. Undersøgelsen bygger på et socio-kognitivt syn på sprog og sproglig læring, og på en forståelse af undervisning som en social interaktion, hvori lærerens rolle består i den intentionelle etablering af specifikke mulighedsrum for elevers beskæftigelse med sproget, og hvor opnåelsen af det intenderede læringsudbytte er afhængig af elevernes aktive involvering i disse mulighedsrum.
Med udgangspunkt i et syn på elevers sproglige ressourcer som internt forbundne, og i tanken om, at de tværsproglige tilgange, der i andre forskningsprojekter har vist sig til gavn for to- og flersprogede elever, også kan være til glæde for fremmedsprogselever, sigter dette projekts tværsproglige tilgang til sprogundervisningen mod en tværfaglig etablering af rum for udvikling af sproglig bevidsthed. Projektet bygger tillige på baggrund af den sammenhæng mellem to- og flersprogethed og sproglig bevidsthed, der er påvist i tidligere forskning, på et forventet potentiale for sproglig bevidsthed forbundet med tværsproglighed i sprogundervisningen.
Afhandlingen tager sit teoretiske udgangspunkt i Leo van Liers (2004) niveaudelte definition af sproglig bevidsthed, og udvikler gennem analyser af det empiriske materiale i relation til eksisterende teoretiske modeller en ny, femdimensionel model for sproglig bevidsthed i klasserummet, der beskriver den sproglige bevidstheds kognitive dimensioner som sammenvævede med elevernes sproglige og metasproglige praksisser.
Undersøgelsen er baseret på et aktionsforskningsprojekt i tæt samarbejde med tre folkeskolelærere, der underviser i dansk, engelsk og tysk i de to deltagende femteklasser. Aktionsforskningsprojektet er inddelt i to faser. Afdækningsfase består af indledende møder, undervisningsobservationer og interviews med lærere og elever. Den 10 måneder lange interventionsfase påbegyndes med en todages workshop for aktionsforskningsgruppen med henblik på etableringen af et fælles udgangspunkt og påbegyndelsen af den fælles planlægning af tværsproglige undervisningstiltag. Interventionsfasen består af iterative cyklusser af planlægning, undervisning og refleksion. Undervisningen foregår individuelt, idet hver lærer underviser sine egne klasser og fag, mens planlægning og refleksion foregår kollaborativt på refleksionsmøder hver 14. dag, hvor hele aktionsforskningsgruppen mødes og reflekterer over de mellemliggende observationer og erfaringer, samt planlægger den følgende fase. Interventionsfasen afsluttes med en fælles workshop til evaluering og analyse af den tværsproglige undervisning. I løbet af interventionsfasen udføres omfattende undervisningsobservation, der dokumenteres ved hjælp af feltnoter og video, ligesom refleksionsmøderne dokumenteres ved lydoptagelse.
Det empiriske materiale i indsamlet i løbet af aktionsforskningsprocessen er omfattende og mangfoldigt. Det analyseres gennem en kompleksitetsorienteret tilgang i tre analytiske lag, der hver fokuserer på et af forskningsspørgsmålets tre centrale interessepunkter: kollaborativt didaktisk forandringsarbejde, tværsproglig didaktik og sproglig bevidsthed i klasserummet.
Analyserne viser kompleksiteten af og den gensidige forbundethed mellem lærernes og elevernes klasserumspraksisser på tværs af de tre sprogfag, og hvordan disse praksisser alle synes sammenflettede med systemdynamikker, der forbinder dem til hinanden såvel som til andre, større systemer og praksisser, der i et vist omfang sætter rammerne for, hvad sprogundervisning i denne kontekst kan og ikke kan være.
Det belyses, hvordan den tværsproglige didaktik tager form af en række forskellige undervisningspraksisser, hvoraf nogle er tværfaglige og kollaborative, idet det tværsproglige potentiale her udfoldes gennem tværfaglig samtidighed og genkendelighed, og derfor er afhængigt af lærernes indbyrdes koordinering, hvorimod andre er enkeltfaglige og kan udvikles og anvendes individuelt af hver lærer i hendes eget klasserum.
Undersøgelsen viser, at sprogligt bevidste elevpraksisser forekommer i både etsprogede og flersprogede kontekster, og at den tværsproglige didaktik med fordel kan anvendes til etablering af rum for udvikling af sproglig bevidsthed. Når lærerne anvender den tværsproglige tilgang i sprogundervisningen, giver det mulighed for et holistisk blik på elevernes sproglige ressourcer. Herved legitimeres elevernes inddragelse af alle deres sproglige ressourcer, hvilket åbner rum for sproglig kreativitet og metasproglig refleksion, og i sidste ende rum for nye måder at omgås sprog på.