Tvis KFUM mellem Gud og guld: Et bidrag til håndboldens idéhistorie

Hvis sport i det hele taget er blevet stedmoderligt behandlet inden for humanistisk forskning, så gælder det i særdeleshed for håndbold, der ofte er blevet nedgjort af intelligentsiaen som en særlig jysk provins- og bonderøvssport med ringe æstetisk eller filosofisk værdi. Inden for kultureliten nyder sportsgrene som fodbold og cykling generelt en langt højere status og derfor har langt flere beskæftiget sig idéhistorisk med disse emner.
Det er særligt påfaldende, når man tager i betragtning, at håndbold er blandt de absolut mest populære idrætsgrene i Danmark målt på antallet af udøvere og tilskuere. På landsholds- og klubniveau har der desuden siden 1990’erne været en vedvarende sportslig succes med en lind strøm af internationale topplaceringer på både dame- og herresiden. Samtidig er håndbold én af de få idrætsgrene, der er opfundet i Danmark. Dette paradoks tyder på, at der mangler gode fortællinger om håndbolden og dens historie, der kan løfte dens status.
Blandt de få, der har arbejdet med håndboldens idéhistorie, er Niels Kayser Nielsen, Thomas Ladegaard, Stanis Elsborg, Mads Olrik og jeg. Der er desuden udgivet en række studier af dansk håndbolds økonomi og sociologi af blandt andre Rasmus Storm.
I mit bidrag vil jeg forsøge at råde bod på manglen på humanistisk forskning i håndbold ved at tilbyde en idéhistorisk analyse af dansk klubhåndbold fra Anden Verdenskrig til 2020 med udgangspunkt i den vestjyske håndboldklub Tvis KFUM, der ændrede navn til Team Tvis Holstebro i 2000 og til TTH Holstebro i 2016. Klubbens herrehold hører nu til i herreligaens top og har blandt andet vundet to pokaltitler.
Historien om Tvis KFUM er på mange måder typisk for de ændringer, der har fundet sted i mange succesrige klubber gennem de sidste 40 år. Klubben er således gået fra at være en lokalt og ideologisk forankret kristen forening til at blive et professionelt aktieselskab med regionalt fokus.
Mens mit, og også Niels Kayser Nielsens, analytiske fokus tidligere har været på stedets betydning for håndboldsporten i tråd med den såkaldte topografiske vending inden for humanistisk forskning, så vil jeg i dette bidrag nu tage afsæt i en virkningshistorisk analyse af, hvordan KFUM-håndboldklubbernes og særligt Tvis KFUM’s, kristne arv og indremissionske vokabular blev genfortolket og transformeret i forbindelse med afideologiseringen, professionaliseringen og kommercialiseringen i 1990’erne, der ikke skete uden sværdslag og ideologiske kampe mellem traditionalister og reformister. Her vil Quentin Skinners pointe om, at nyskabende ideologer altid må trække på et eksisterende vokabular og således ’marchere baglæns ind i striden’ blive afprøvet inden for en idrætshistorisk kontekst. Overordnet handler bidraget endvidere om sportens forhold til religion, kultur og ideologi.
Kildematerialet vil fortrinsvis bestå af udgivelser om KFUM’s historie og idrætshistorie samt dokumenter og udgivelser fra Tvis KFUM og Team Tvis Holstebro og avisartikler fra Dagbladet Holstebro-Struer.