Ubehag i psykoanalyse og pædagogik: Kønnede og seksuelle paradokser i pædagogisk praksis

Den pædagogiske profession er traditionelt blevet forstået som et kvindefag i både biologisk og psyko-social forstand. Med internationale strømninger som PISA-tests, “synlig viden der virker”, dokumentation- og evalueringskrav kan denne status dog i stigende grad siges at være udfordret af en maskulin “alt-logik”, der fortrænger pædagogikkens singulære begivenheder – alt det uforståelige og queer. Vi vil i anledning af temaet for årskonferencen diskutere Jane Gallops lacaniansk inspirerede anekdoteteori, som vi vil forsøge at forstå (eller netop ikke forstå, men analysere) som “Kvindens” (ikke-altets) snit i det pædagogiske arbejde. Et snit der melder sig som “a touch of the real” og “a theory in the flesh of practice”. Særligt vil vi fokusere på de situationer, hvor det Reelle melder sig som en form for “sikker ikkeviden”, der ikke blot kalder på pædagogens åbenhed, men samtidigt udsætter hende for et ufrivilligt maskefald, hvor hun konfronteres direkte med knælerens “ugly face of the truth”.

(Oplægget er for Marianne Træbing Sechers vedkommende en del af ph.d.-projektet “Coping with certain non-knowledge as windows of opportunity for disempowered professionals in welfare work” (sagsnummer: 1060-00025B), der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.)