Uddannes offentlige ledere rigtigt til de nye velfærdsopgaver?

Igennem flere år har diplomuddannelsen i ledelse været kommuner og regionernes svar på ”den rigtige” lederuddannelse til offentlige ledere, hvis praksis var tæt på kerneydelsen. Jeg stiller i denne korte artikel, med afsæt i min ph.d.-afhandling, spørgsmål ved denne selvfølgelighed.
Jeg stiller spørgsmål ved, om denne uddannelse efter at have eksisteret i hen ved 10 år stadig tilbyder lederne den viden, færdigheder og kompetencer, de har brug for? Der er nemlig nye politiske krav om en fortsat modernisering af den offentlige sektor med krav om implementering af en kontinuerlig strøm af nye reformer, hvor fokus i de senere år i højere og højere grad sættes på kvaliteten af kerneopgave og kerneydelse. Det er en af pointerne fra min ph.d. afhandling.
Afsættet for afhandlingen var en grundlæggende forståelse af, at: ”Diplomuddannelsen i ledelse fungerer som en styringsteknologi, der er realiseret for ”at ruste” de offentlige ledere til at intervenere i de professionelles råderum og i højere grad få dem til at engagere sig i det nu 30-årige projekt ”modernisering i den offentlige sektor”.