Udsatte unge mænd i udkantsområder

Torben Munkholm

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomMasterForskning

Abstract

Projektet handler om unge socialt udsatte i udkantsområder. Det er et forsøg på at vende fokus fra unge i byerne, der normalt er i fokus i medie-repræsentationer og i stort set alle andre sammenhænge, til et fokus på de områder i Danmark der er i tilbagegang på en række socioøkonomiske parametre.
Derfor stilles der følgende spørgsmål: Hvilken betydning har det for de unge udsatte at de er opvokset i et udkantsområde, og hvilke konsekvenser kunne det få i fremtiden, for det andet hvordan påvirker opvæksten og tilknytningen til udkantsområdet de unge mænd og hvordan ser de egne fremtidsmuligheder, især i forhold til mobilitet og uddannelse, og for det tredje hvilke socialpædagogiske overvejelser kan dette give anledning til.
Det teoretiske udgangspunkt er begreberne individualisering(Beck) og globalisering(Bauman), der har været dominerende tendenser i samfundsudviklingen. Normnedbrud og frisættelse af individet fra mange kulturelle bindinger, institutionel individualisering der binder individet igen, denne gang til samfundsmæssige institutioner og en globalisering der accentuerer denne udvikling i deregulerede styringsformer. Globaliseringen polariserer de menneskelige vilkår, hvilket kommer til udtryk i rumlige segregeringer, der viser sig i nye sociale modsætninger mellem de mobile, turisterne, og de stavnsbundne, vagabonderne.
En række demografiske og socioøkonomiske faktorer påviser denne polarisering, der medfører stagnation eller tilbagegang i udkantsområder. Samtidig er disse områder underlagt store forandringer af befolkningsmæssig og fysisk art, der fremtvinger modsætninger og spændinger mellem nytilkomne pendlere, nye tilflyttende socialt udsatte og de øvrige grupper i udkantsområder, herunder de unge mænd. Spændingerne viser sig i spørgsmålet om retten til den symbolske fortolkning af området og i en stigende kriminalitet. Denne udvikling betyder et øget pres på de unge, der i forvejen er i en udsat position.
De unge udsatte vil helst blive i lokalområdet, men de udtrykker frustration over udviklingen. Det kan skyldes en generel følelse af marginalisering og mangel på deltagelsesmuligheder. De unge udsatte mænd har ingen ønsker om at flytte modsat andre grupper i det lokale samfund. Det skyldes for det første at de ikke ser det som en mulighed at kunne øge deres kapitalsammensætning gennem flytning og uddannelse, for det andet vil et forkert valg også af dem selv blive opfattet som en personlig fiasko, og ikke som følge af samfundsmæssige årsager, der sætter netop denne gruppe unge på en vanskelig og krævende opgave.
De socialpædagogiske opgaver i udkantsområder må have øje for de særlige marginaliserende faktorer og må derfor rette opmærksomheden mod at fremme de unge udsattes mobilitet, både i form af social mobilitet og i forhold til bevægelse i tid og rum.
I udkantsområdet må socialpædagogikken forsøge at fremme en balance i fællesskabsdannelser, der giver mulighed for udvikling i lokale fællesskaber. Indenfor uddannelsesområdet er det socialpædagogikkens opgave at modvirke den institutionelle individualisering der er dominerende på området. Det kan ske gennem mentorordninger eller en pædagogik der imødekommer de unge udsattes arbejdsorientering.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 2011

Emneord

  • globalisering
  • marginaliseringsprocesser
  • steder som pædagogisk begreb
  • udsatte unge

Citationsformater