Udspænding, hvorfor, hvornår og hvordan? hvilke overvejelser kan inddrages i en ramme for udspænding i praksis?

Som argumenteret for i en tidligere artikel om udspænding, er der mange overvejelser, der kan inddrages i forhold til anvendelse af udspænding og uanset hvilken kontekst udspænding tænkes ind i, har forskningen i de senere år bidraget med en række relevante og interessante resultater og perspektiver.
Det er komplekse parametre, der arbejdes med i forskningsspørgsmålene omkring udspænding og da der er så mange faktorer der spiller ind på baggrund af både indviduelle, kulturelle, mekaniske og fysiologiske indfaldsvinkler, skal spørgsmålene i overskriften selvfølgelig besvares med afsæt i en bred tilgang. Perspektivet handler ikke enten om evidensbaseret praksis eller praksisbaseret evidens, som der i nogle sammenhænge kan være tendens til at tage afsæt i. På den anden side kan vi ikke sidde flere enslydende forskningsresultater der peger i samme retning overhørig. Samtidig skal det understreges, at der fortsat er brug for at uddybe vidensfeltet på flere af disse områder, både i form af mere forskning af god kvalitet, men også i form af at sætte helt andre vidensbegreber i spil i forhold til struktureret opsamling af viden og erfaringer på baggrund af en kritisk tilgang til egen praksis.

På den baggrund vil jeg gentage sammenfatningerne fra forrige artikel, hvor jeg konkluderede, at der de senere år har været et paradigmeskift fra en ’bør altid’ til ’bør når det nytter’ tilgang til udspænding.
I artiklen blev udspænding belyst fra en række perspektiver, hvor målet var at stille et bredt spørgsmålstegn ved udspænding som middel til at opnå forskellige mål og ridse billedet af viden om udspænding op, i lyset af en kombineret vidensbaseret og erfaringsbaseret tilgang.