Udvikling af pædagogisk praksis gennem vekseluddannelse

Historisk og aktuelt er der i vekseluddannelser udfordringer i forholdet mellem uddannelse på campus og praktik, da dette har betydning for inklusion af de studerende. Det gælder også pædagoguddannelsen, som siden 1992 har været én uddannelse med tradition for praktik som en central del af uddannelsen. På baggrund af et empirisk studie, baseret på observationer og fokusgruppeinterview, analyseres to cases om studerende, der i tredje praktik skal udvikle den pædagogiske praksis. Analyser ud fra Jarvis´ læringsteori og Heggens begreber om identitetsudvikling indikerer, at studerendes læring fremstår forskellig i løbet af praktikken og retrospektivt. Således bidrager analysen til et perspektiv på vekseluddannelser og deres kompleksiteter i sammenspillet mellem studerendes praktikforløb, undervisning på campus og studerendes identitetsudvikling. Viden herom kan bidrage til artiklens formål om at kvalificere didaktikken i campusundervisning med henblik på inklusion.