Ulige muligheder for håndtering af KOL i hverdagen: En analyse af betydningen af social kapital

Med inspiration fra en sociologisk fænomenologisk tilgang undersøger denne artikel den levede erfaring med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), og hvordan sociale relationer meddefinerer den enkeltes situation og valg af strategier. Via 4 portrætter udfoldes, hvordan sociale relationer, fællesskaber og kontakter til sundhedsprofessionelle tegner de konkrete erfaringer med hverdagens håndtering af sygdomstegn og symptomer. Undersøgelsen bidrager til eksisterende viden om ulighed i sundhed ved at rette fokus mod sammenhængen mellem social kapital og de reelle muligheder for at håndtere sygdomstegn og symptomer i hverdagen. Dermed illustrerer analysen også, hvordan konkret omsætning af en stærkt individorienteret tilgang til sygdom og sundhed, som den udmønter sig i bl.a. et centralt begreb som egenomsorg, i sin realisering er betinget af individets mulighed for at trække på relevante sociale netværk. Vores bidrag er væsentligt af to grunde. Dels viser det, at en øget bevidsthed om sociale relationers betydning for den individuelle daglige håndtering af KOL styrker de sundhedsprofessionelles direkte samspil med patienter og pårørende omkring dette. Dels illustrerer det, at en vej til at reducere ulighed i sundhed mere generelt går via øget opmærksomhed på betydningen af at styrke forskellige former for sociale netværk og den enkeltes anknytningsmuligheder hertil, i sundhedsvæsenet og i samfundet som helhed.

Nøgleord: social ulighed i sundhed, sociale relationer, social kapital, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hverdagsliv, egenomsorg