Ulighed som epokal nøgleproblem for didaktik på erhvervsuddannelser

Udviklingen frem mod de aktuelle verdensmål for en bæredygtig udvikling formuleret i regi af FN er centrale på mange danske erhvervsuddannelser både som ledelsesstrategi og i de enkelte erhvervsfags faglighed (fx Hildebrandt, 2016). Mindre opmærksom er der på verdensmål 4 og 10 i forhold til social ulighed og inklusion af alle elever og betydningen for didaktikken. Projektet har til formål at bidrage til en didaktik, som omsætter idealet i verdensmålene i en konkret undervisningskontekst på baggrund af viden om ulighedsfaktorer og ulighedsskabende situationer på erhvervsuddannelser. Behovet herfor er veldokumenteret i dansk forskning (Duch, 2022). Præsentationen fokuserer på underviserperspektivet, men det ses i en organisatorisk og international kontekst. Forskningsspørgsmålet lyder: Hvorledes kan social ulighed og social inklusion forstås i undervisning og dermed adresseres didaktisk?
Det teoretiske udgangspunkt er Bourdieus (1999; 2006) analyser af ulighed som en skæbne, der reproduceres også i uddannelsessystemet, men ud fra en antagelse om, at det didaktisk er muligt at mindske dette. Den analytiske tilgang betragter ulighed som det Klafki omtaler som et epokal nøgleproblem, der ud fra en kritisk-konstruktiv tilgang kan imødegås gennem arbejde med kategorial dannelse (Klafki, 2001).
Forskningen er designet som aktionsforskning fra 2022 til 2023 (Duus, 2012). Indledningsvis er foretaget dokumentstudier og fokusgruppeinterview med henholdsvis elever og undervisere på hver af de tre deltagende erhvervsskoler inden for uddannelserne business og auto. Derefter har underviserne deltaget i tre seminarer, og mellem disse har de arbejdet med at udvælge og udvikle på et didaktisk fokus inspireret af Deweys teori, hvor erfaring, handling og refleksion står centralt (Elkjær, 2015). På baggrund heraf beskriver de ti deltagere i foråret 2022 hver mindst fire cases, som de skolevis drøfter med deltagende forsker og afslutningsvis observeres undervisningssituationer med nye didaktiske tiltag.
De foreløbige resultater viser, at ulighed fremstår i dokumenter på organisatorisk niveau, og at undervisere og elever forstår verdensmål på flere forskellige måder i fokusgruppeinterviews. Ulighed knytter sig til social baggrund, økonomi, diagnoser, alder, køn samt relationelle forhold både mellem lærer og elever samt elever indbyrdes. Underviserne ser forskelligt på, hvorvidt det er muligt at agere didaktisk herpå, men samtidig ses det som en underviseropgaver. Forventningerne er, at casene fra foråret 2023 konkretiserer ulighedssituationer i undervisning samt at drøftelser og observationer kan bidrage til forslag til didaktisk udvikling.