Understøttende undervisning: sprog og læring i folkeskolens nye læringsrum

I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen skelnes der mellem fag i skolen og understøttende undervisning. Mens der for fagene i skolen skrives faghæfter med mål, indholds- og kompetencebeskrivelser sker dette ikke for understøttende undervisning, ligesom understøttende undervisning ikke har et minimumstimetal som fagene i skolen. Understøttende undervisning kan være bevægelsesaktiviteter, musikaktiviteter, aktiviteter i tilknytning til pædagogisk servicecenter, aktiviteter i samarbejde med foreningsliv og kulturforeninger, udeskole, m.v. Personalesammensætningen i understøttende undervisning er et kommunalt anliggende.

I workshoppen præsenteres et forskningsdesign, der relaterer til spørgsmål om sprog og læring i folkeskolens nye læringsrum. Vi tager udgangspunkt i et bredt syn på sprog, hvor sproget dækker over alle de lingvistiske og paralingvistiske aktiviteter, der foregår mellem og i mennesker i den fysiske, sociale, personlige, kulturelle, og historiske verden, som de lever i (van Lier, 2000). Børn og unge kan lære, når de erkender de muligheder for læring, der opstår i denne komplekse verden – de såkaldte mulighedsrum (affordances) (Gibson, 1979). Det sker i et samspil mellem børn og unge og deres omgivelser på baggrund af deres erfaringer (van Lier, 1996, 2010). Det sprog- og læringssyn vi præsenterer, åbner op for, at tidligere antagelser om sprog og læring kan ses ud fra nye vinkler, fx at flytte fokus fra, at børn og unge har sprog i deres hoveder til at rette fokus mod, at de skal udfordres til at leve i en sproget verden (Jørgensen, 2010).

I det nye forskningsprojekt vil vi undersøge mulighedsbetingelser for sprog og læring i de nye læringsrum i folkeskolen, forstået som aktiviteter i understøttende undervisning. Empirien indsamles i en kommune på Københavns Vestegn.