Undervisningen: politisk kampfelt og dilemmaer i pædagogisk praksis

Dette kapitel fokuserer på forholdet mellem inklusion og didaktik i undervisningens praksis. Hovedbudskabet er, at de to faglige dimensioner bliver opdelt i to adskilte områder i skolefel-tets politik, forskning, uddannelse og praksis. Politisk er ambitionen en anden. Reformer af fol-keskolen kobles til fortællingen om, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne kan højnes, hvis flere børn lærer mere. Der sættes fokus på faglig dygtighed (læringsudbytte) for alle (bryde ne-gativ social arv) og på trivsel. Samtidig lovgives der med fokus på inklusion. Det betyder, at flere børn (der før var placeret i specialundervisningen) nu indgår i almenundervisningen. Det er ti-dens skolepolitiske logik, at inklusion, undervisningsdifferentiering og faglig dygtighed fungerer som hinandens forudsætninger. Ved den seneste reform af læreruddannelsen (2013) blev linje-faget ’Inklusion og specialpædagogik’ nedlagt som selvstændigt linjefag. Intentionen med re-formen var at integrere inklusion, specialpædagogik og didaktik i linjefagsundervisningen. En intention som det har været vanskeligt at realisere i praksis på læreruddannelsen (Rasmussen, Pedersen & Thorndal Stafeth, 2015). Det hænger sammen med, at læreruddannere er bekymre-de for, om lærerstuderende opnår tilstrækkelig faglig viden forstået som fagdidaktisk viden (ibid.). Derfor prioriteres den fagdidaktiske viden, og det er på bekostning af de andre dimensi-oner: inklusion og specialpædagogik. I et empirisk studium - ‘Differentiering i undervisningen i praksis’ (Hedegaard-Sørensen og Penthin Grumløse, 2016) – med fokus på inklusion, differentie-ring og undervisning fremanalyseres det, hvordan lærere i praksis (som læreruddannerne) prio-riterer fagdidaktikken på bekostning af inklusionsmålsætningen. I undervisningens praksis og i lærernes selvforståelse (når de interviewes om deres praksis) deles lærerfagligheden op i to, en del, der retter sig mod ’de fleste’, og en del , der retter sig mod alle. Lærerne står i deres praksis i et dilemma mellem hensynet til ’alle børns faglige læring’ på den ene side og på hensynet til ’individuelle børn med særlige behov’ på den anden side. Dette kapitel undersøger de dilem-maer, der er i praksis, når fag, undervisningsdifferentiering og inklusion skal tænkes og praktise-res sammen.