Uoverensstemmende overensstemmelse: en narrativ fortolkning af epistemologiske og fagdidaktiske forståelser af teknologiforståelse som fag

Teknologiforståelse i folkeskolen har delvist bestået af faglige udvikleres udarbejdelse af faglige prototyper. Der har i forsøget ikke været undersøgt, hvilke epistemologiske og fagdidaktiske perspektiver disse prototypers forløbsbeskrivelser repræsenterer, hvorfor dette vil være artiklens afsæt. Artiklens undersøgelsesspørgsmål er: Hvilke epistemologiske og fagdidaktiske forståelser kan identificeres i udvalgte forløbsbeskrivelser rettet mod teknologiforståelsesfaglighed som selvstændig faglighed, og hvordan kommer disse til udtryk?
Metodisk udvælges narrativer fra ind- til udskoling på baggrund af en strukturel analyse. Den narrative fortolkning tager afsæt i Ricoeurs kritisk-hermeneutiske fortolkningsramme og består af en konfiguration (mimesis 2) af de udvalgte præfigurerede (mimesis 1) narrativer. Tekststykker og plots identificeres og fortolkes med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet. Fortolkningerne henter forklaringselementer fra styredokumenter og fokusgruppeinterviews med tekstforfattere af forløbsbeskrivelser sammenholdt med elementer fra den præsenterede teoretiske ramme. På baggrund af den konfigurative fortolkning diskuteres resultaternes skolefagsdidaktiske implikationer.
Experiments with TL in public schools have partly unfolded as a development of prototypes by professional educators. However, it has not been examined which epistemological and subject-didactic perspectives they rely on. The research question of this article is: What epistemological and subject didactic understandings are represented in selected course descriptions, and how are these expressed?
Methodologically, narratives are selected from grade 1-9, based on a structural analysis. The interpretation relies on Ricoeur’s critical-hermeneutical, narrative framework and consists of a configuration (mimesis 2) of the selected prefigured (mimesis 1) narratives. Text-elements and plots are identified and interpreted according to the research question. The interpretations draw explanatory elements from steering documents and focus group interviews with the authors of the course descriptions and include elements from the theoretical framework. Based on the interpretation, the school subject-didactic contributions of the results are discussed.