Abstract
Projektet handler om – ud fra en teoretisk ramme – at undersøge den værdiskabelse, der sker, når vi som højere læreanstalt samarbejder med erhvervslivet. Helt konkret er udgangspunktet mit og UCL’s samarbejde med et mindre værdibaseret pengeinstitut med afdelinger i Silkeborg, Århus og Odense.
Den teoretiske ramme for projektet er på den ene side “the UBC (university-business cooperation) ecosystem” udviklet af Galan-Muros and Davey (Davey et al. 2017), og på den anden side ”the model for entrepreneurial ecosystem presented by Wraae and Thomsen (Wraae et al. 2018).
Metodisk benytter jeg mig af “Quality case study research design” (Maxwell 2013), “Semi-structured and based on an interview guide” (Kvale and Brinkmann, 2015). Rent praktisk gennemførte jeg gruppeinterviews med 8 studerende (hhv. Finansøkonomer og Pba i digital konceptudvikling) samt dybdeinterviews med en lektor og pengeinstituttet.
Mine resultater bekræfter, at der skabes stor værdi for alle involverede parter i et projekt som det, jeg har kørt med pengeinstituttet.
En anden vigtig konklusion i mit projekt er, at et frugtbart UBC (university-business cooperation) ikke bare opstår af sig selv. I modellen udviklet af Galan-Muros and Davey understreges betydningen af personlige relationer som en driver i et UBC. Det kræver en person – typisk en underviser eller projektleder – at etablere den første kontakt med en virksomhedsrepræsentant. Det kræver også en indsats at fastholde samarbejdet. Selv om erhvervslivet potentielt kan opnå stor værdi ved et UBC, er det typisk underviseren, som har ansvaret for at opretholde kontakten. Derfor fordrer et frugtbart UBC dedikation fra alle organisatoriske led på UCL, og undervisere bør motiveres og støttes, når det handler om virksomhedssamarbejder.
Den teoretiske ramme for projektet er på den ene side “the UBC (university-business cooperation) ecosystem” udviklet af Galan-Muros and Davey (Davey et al. 2017), og på den anden side ”the model for entrepreneurial ecosystem presented by Wraae and Thomsen (Wraae et al. 2018).
Metodisk benytter jeg mig af “Quality case study research design” (Maxwell 2013), “Semi-structured and based on an interview guide” (Kvale and Brinkmann, 2015). Rent praktisk gennemførte jeg gruppeinterviews med 8 studerende (hhv. Finansøkonomer og Pba i digital konceptudvikling) samt dybdeinterviews med en lektor og pengeinstituttet.
Mine resultater bekræfter, at der skabes stor værdi for alle involverede parter i et projekt som det, jeg har kørt med pengeinstituttet.
En anden vigtig konklusion i mit projekt er, at et frugtbart UBC (university-business cooperation) ikke bare opstår af sig selv. I modellen udviklet af Galan-Muros and Davey understreges betydningen af personlige relationer som en driver i et UBC. Det kræver en person – typisk en underviser eller projektleder – at etablere den første kontakt med en virksomhedsrepræsentant. Det kræver også en indsats at fastholde samarbejdet. Selv om erhvervslivet potentielt kan opnå stor værdi ved et UBC, er det typisk underviseren, som har ansvaret for at opretholde kontakten. Derfor fordrer et frugtbart UBC dedikation fra alle organisatoriske led på UCL, og undervisere bør motiveres og støttes, når det handler om virksomhedssamarbejder.
| Bidragets oversatte titel | Værdiskabelse i samarbejdet mellem en videregående uddannelsesinstitution og et mindre pengeinstitut |
|---|---|
| Originalsprog | Engelsk |
| Publikationsdato | 16 aug. 2020 |
| Antal sider | 5 |
| Status | Udgivet - 16 aug. 2020 |