Vejledningssamtaler i et Dialogisk Interkulturel Perspektiv

Siden 2003 har vejledningsområdet været igennem flere reformer, som har haft fokus på elever, der kunne have et udvidet vejledningsbehov for at gennemføre deres ungdomsuddannelser. Vejledningssamtaler er således blevet til et særligt indsatsområde for at fastholde elever i uddannelsessystemet og dermed reducere frafald på ungdomsuddannelser. Denne artikel undersøger vejledningssamtaler med gymnasieelever med etnisk minoritetsbaggrund, der kan have et særligt vejledningsbehov for at gennemføre deres uddannelse. Vi er inspireret af den socialkonstruktivistiske vejledningstradition og Mikhail Bakhtins dialogiske kommunikation, hvor vejledning og herunder fastholdelsesvejledning forstås som en dialogisk samskabende proces – en fælles meningsskabelse mellem ligeværdige personer. Formålet med denne artikel er, at undersøge, hvorvidt vejledningssamtaler skaber rum for elevers aktiv deltagelse i et fastholdelsesperspektiv. På baggrund af undersøgelsen argumenteres der for, at vejledningspraksissen oftest er bygget op som en monologisk enstemmig samtalepraksis. Resultatet er, at vejledningen hverken udfordrer eller inviterer eleverne ind i en menings- og forandringsskabende forståelsesproces.