TY - RPRT
T1 - Velvære og livskvalitet – Test af VR-Nature™ 360 graders oplevelse kaldet VR-N3™ med sansestimulation baseret på naturterapi
AU - Bagger, Bettan
AU - Sillesen, Agnete Oline
AU - Jeppesen, Eva Møss
N1 - Produkt- og konceptudvikler Thuri Kledal, Ph.d., CEO, founder og reg. naturterapeut & kropsterapeut i Naturrefugium ved T-Kledal
PY - 2022
Y1 - 2022
N2 - Velvære og livskvalitet - VR-oplevelse VR-Nature™ med sansestimulation baseret på naturterapiIntroduktion: Skovbadning er baseret på det Japanske Shinrin-yoku, som er udviklet i Japan til stress reduktion. Siden 1980’erne har man undersøgt ophold i naturen, hvor man er indhyllet i en særligt udvalgt natur og oplever sanseindtryk her fra, med henblik på at få et bedre mentalt og fysisk helbred (Qing Li, 2019). Ældre mennesker med forskellige fysiske udfordringer har ikke mulighed for at komme i skoven. VR-Nature™, der er baseret på naturterapi retter sig blandt andet mod ældre mennesker 70+, hvor forskellige omstændigheder har sat et ellers velfungerende, ældre menneske i en ny og anderledes livssituation. Spørgsmålet er, om natur præsenteret gennem VR-N3™, en virtuel reality (VR) 360 graders oplevelse i en tredimensional brille (VR-brille) kan simulere elementerne fra naturterapi og skabe den atmosfære, der sanses i skoven, og hvorvidt VR-Nature™ dermed kan bidrage til, at det ældre menneske får en fornemmelse af at være fuldt til stede i naturen og således opleve velvære og forbedret livskvalitet. Flere positive mentale aspekter forbundet med anvendelse af simuleret naturoplevelse og virtuelle repræsentationer er påvist, men forskningen er sparsom (Browning et al., 2020; White et al., 2018; Roche et al., 2019; Litleskare et al., 2020). Projektet undersøger hvorvidt en VR-Nature™ baseret på naturterapi og skovbadning, kan være et relevant velfærdsteknologisk tilbud til fremme af det ældre menneskes oplevelse af velvære og livskvalitet. Det ældre menneske, der af forskellige årsager er forhindret i selv at komme ud i naturen, idet dette område fremstår uudforsket. Problemformulering: Hvilken effekt har brugen af VR-Nature™ med sansestimulation baseret på naturterapi på den ældre immobile borger – effekt vurderet ud fra borgerens oplevelse af velvære og livskvalitet? Metode: Projektet gennemføres som en forskningsforberedende caseserie med 15 inkluderede informanter (7 mænd og 9 kvinder) i alderen 71-98 år (83,5 år) rekrutteret via netværk. Diversitet i civil status, baggrund og udfordringer i hverdagslivet (ift. fx sygdom, netværk, aktivitetsniveau, følelsen af ensomhed etc.). 15 deltagere har testet brillen x to med et før og et efterinterview ved begge tests. Der anvendes kvalitativ metode baseret på interviews ud fra en semistruktureret interviewguide (Brinkmann & Tanggaard 2020, Flick 2018). Der tages udgangspunkt i 1.- persons-perspektivet, idet det anses som en forudsætning for indblik i personens sansemæssige og kropslige oplevelser, erfaringer og indre refleksionsproces (Stelter, 2008). Data er indsamlet i det ældre menneskes hjem og omfatter 2 afprøvninger med et før og et efter interview med særlig vægt på deltagernes oplevelse af velvære og livskvalitet. Der gøres ligeledes observationsnoter med et særligt fokus på deltagernes modtagelse eller efterlevelse af den anvisning, som gives under forløbet med VR-Nature™ samt om deltageren virker afslappet og veltilpas (Brinkmann & Tangaard, 2020, Spradley, 1979, 1980). Informeret samtykke indhentet. Interviews er optaget på diktafon og transskriberet af sygeplejestuderende på deres afsluttende del af uddannelsen. Interviewguiden er afprøvet og valideret gennem en indledende pilottest. Der er foretaget et tematisk analysearbejde for at finde meningsgivende mønstre eller temaer (Liamputtong et al., 2013, Braun et al., 2006). Thuri Kledal og NaturÆsken Aps indgik ikke i hverken pilot- eller testafprøvning eller tolkning af VR-N3™ effekten, men i samarbejdet om det overordnede set up af projektet og hele udvikling og design af VR-N3™.Resultater: Den virtuelle eksponering med synsindtryk og genkendelige dyre-, fugle- og insektlyde kan hensætte deltageren til en anden virkelighed, så deltageren kan opleve at glemme tid og sted og føle sig ét med naturen. Naturomgivelserne, lyset og lydene i VR-Nature™ opleves beroligende og afslappende og har næsten terapeutisk karakter. Visse aldersbetingede udfordringer er forbundet med stimulation af duftesansen, men her genkaldes duftene fra deltagernes erfaringsrepertoire af sommerdage og skovbund og kompenserer for oplevelsen af dufte i skoven. VR-Nature™ baseret på naturterapi kan hos hovedparten af deltagerne (13 ud af 15) kalde gode følelser og minder frem, som vækker en fortællelyst om gode oplevelser. Ubehagelige og konfronterende følelser om usikker fremtid og død kan imidlertid også forekomme i mindre grad i forbindelse med oplevelsen af det valgte naturområde til det virtuelle skovbad (4 ud af 15). Deltagerens habituelle tilstand og tidligere oplevelser i naturen influerer på, om skovbadet vækker gode oplevelser. Naturoplevelsen på VR-N3™ kan således have en dobbelthed og kan skabe positive tanker og gode følelser, men kan hos få ligeledes sætte negative følelser og tanker i gang. Størstedelen (14 ud af 15) af deltagerne beskriver og giver udtryk for en oplevelse af velvære gennem VR-Nature’s™ skovbad.Diskussion: Et fysisk skovbad varer optimalt to timer, men det virtuelle skovbad af en varighed på 12,5 minutter, kan imidlertid være tilstrækkeligt for at åbne sanser og “bade sig” i sanseindtrykkene i det virtuelle skovbad. Hovedparten af deltagerne oplever det som om, at de er fysisk tilstede i skoven i en anden virkelighed end deres egen stue. Det opleves så virkeligt, at man har lyst til at slå ud efter insekter eller gribe og berøre elementer i skoven. Oplevelsen af at være ét med naturen er så intens, selvom der sidder to fremmede mennesker i stuen, mens deltageren afprøver brillen. Enkelte deltagere lader sig imidlertid ikke rive med, men betragter mere skoven ude fra og ind. Skovbadets lyde og syn opleves beroligende, afslappende af næsten terapeutisk karakter og ligefrem søvndyssende for nogle. Manglende synkronisering af lyde og billeder kan imidlertid forstyrre ”badegæsten” og kan realitetsorientere deltageren om, at vedkommende ikke er det rigtige sted. Stimulation af lugtesansen kan være aldersbetinget udfordrende, idet flere af deltagerne mangler deres lugtesans. Duften vurderes for svag hos 8 ud af 15 og ikke autentisk og synkroniseret ift. skovens træer og skovbund af 3 ud af 15. Flere af deltagerne kompenserer imidlertid selv for den manglende oplevelse af duft og genkalder sig dufte fra deres erfaringsrepertoire af græs, sommerdage og skovbund. Kombinationen af en sten i en skov vurderes ikke som værende en naturlig foreteelse i en skov hos visse deltagere (12 ud af 15). Fugle- og insektlyde koblet til det sete fuldender oplevelsen af at være i skoven og ophæver følelsen af tid og rum. Stemmen, der guider til skovmeditation vurderes af nogle deltagere (8 ud af 15) som fremmed eller som en anmassende lyd i skoven, der forstyrrer skovens dybe og stille ro. Erfaringer med yoga bidrager imidlertid til en positiv vurdering af stemmen, at oplevelsen ikke ville være den samme uden stemmen. Den vurderes af flere (7 ud af 15) som god og professionel med et formål af terapeutisk eller ligefrem hypnotisk karakter, som kan gøre sin virkning. Det er imidlertid et ønske hos et par af deltagerne, at man selv kan have indflydelse på indholdet og have en on and off knap. Skovbadet åbner op for en fortællelyst hos hovedparten af deltagerne. Dette kan hænge sammen med, at vi som forskere kommer som det friske pust ind i en ellers stille og måske ensom hverdag hos de af deltagerne, der lever alene, men repræsentationen af naturen på VR-N3™ kan have en positiv indvirkning på mental velvære (Roche et al., 2019). Naturen har en dobbelthed og kan i de fleste tilfælde såvel fremme positive tanker og gode følelser som få negative. Konteksten og den særlige livssituation kan have en henholdsvis positiv eller negativ indvirkning på sindstilstanden og vække ubehagelige og konfronterende følelser, der kan minde deltageren om en usikker fremtid og egen død. Alle beskrevne oplevelser indikerer at alle deltagere lever sig ind i naturen gennem VR-Nature™.Trods udfordringer i rekrutteringsprocessen lever deltagerne i afprøvningen af VR-Nature™ op til projektets inklusionskriterier. Den valgte kvalitative metode vurderes både sensitiv og produktiv ift. at frembringe de ønskede detaljerede, nuancerede og dybtgående oplevelsesbeskrivelser fra deltagerne. Dermed gives der grundlag for at sige noget om VR-Natures™ anvendelighed ift. at fremkalde oplevelsen af velvære og livskvalitet i den aktuelle livssituation. Undersøgelsen ligger tillige i tråd med en række fund som også påpeget i anden forskning (se fx Litleskare et al., 2020, Brown, J., 2019, White et al., 2018).
AB - Velvære og livskvalitet - VR-oplevelse VR-Nature™ med sansestimulation baseret på naturterapiIntroduktion: Skovbadning er baseret på det Japanske Shinrin-yoku, som er udviklet i Japan til stress reduktion. Siden 1980’erne har man undersøgt ophold i naturen, hvor man er indhyllet i en særligt udvalgt natur og oplever sanseindtryk her fra, med henblik på at få et bedre mentalt og fysisk helbred (Qing Li, 2019). Ældre mennesker med forskellige fysiske udfordringer har ikke mulighed for at komme i skoven. VR-Nature™, der er baseret på naturterapi retter sig blandt andet mod ældre mennesker 70+, hvor forskellige omstændigheder har sat et ellers velfungerende, ældre menneske i en ny og anderledes livssituation. Spørgsmålet er, om natur præsenteret gennem VR-N3™, en virtuel reality (VR) 360 graders oplevelse i en tredimensional brille (VR-brille) kan simulere elementerne fra naturterapi og skabe den atmosfære, der sanses i skoven, og hvorvidt VR-Nature™ dermed kan bidrage til, at det ældre menneske får en fornemmelse af at være fuldt til stede i naturen og således opleve velvære og forbedret livskvalitet. Flere positive mentale aspekter forbundet med anvendelse af simuleret naturoplevelse og virtuelle repræsentationer er påvist, men forskningen er sparsom (Browning et al., 2020; White et al., 2018; Roche et al., 2019; Litleskare et al., 2020). Projektet undersøger hvorvidt en VR-Nature™ baseret på naturterapi og skovbadning, kan være et relevant velfærdsteknologisk tilbud til fremme af det ældre menneskes oplevelse af velvære og livskvalitet. Det ældre menneske, der af forskellige årsager er forhindret i selv at komme ud i naturen, idet dette område fremstår uudforsket. Problemformulering: Hvilken effekt har brugen af VR-Nature™ med sansestimulation baseret på naturterapi på den ældre immobile borger – effekt vurderet ud fra borgerens oplevelse af velvære og livskvalitet? Metode: Projektet gennemføres som en forskningsforberedende caseserie med 15 inkluderede informanter (7 mænd og 9 kvinder) i alderen 71-98 år (83,5 år) rekrutteret via netværk. Diversitet i civil status, baggrund og udfordringer i hverdagslivet (ift. fx sygdom, netværk, aktivitetsniveau, følelsen af ensomhed etc.). 15 deltagere har testet brillen x to med et før og et efterinterview ved begge tests. Der anvendes kvalitativ metode baseret på interviews ud fra en semistruktureret interviewguide (Brinkmann & Tanggaard 2020, Flick 2018). Der tages udgangspunkt i 1.- persons-perspektivet, idet det anses som en forudsætning for indblik i personens sansemæssige og kropslige oplevelser, erfaringer og indre refleksionsproces (Stelter, 2008). Data er indsamlet i det ældre menneskes hjem og omfatter 2 afprøvninger med et før og et efter interview med særlig vægt på deltagernes oplevelse af velvære og livskvalitet. Der gøres ligeledes observationsnoter med et særligt fokus på deltagernes modtagelse eller efterlevelse af den anvisning, som gives under forløbet med VR-Nature™ samt om deltageren virker afslappet og veltilpas (Brinkmann & Tangaard, 2020, Spradley, 1979, 1980). Informeret samtykke indhentet. Interviews er optaget på diktafon og transskriberet af sygeplejestuderende på deres afsluttende del af uddannelsen. Interviewguiden er afprøvet og valideret gennem en indledende pilottest. Der er foretaget et tematisk analysearbejde for at finde meningsgivende mønstre eller temaer (Liamputtong et al., 2013, Braun et al., 2006). Thuri Kledal og NaturÆsken Aps indgik ikke i hverken pilot- eller testafprøvning eller tolkning af VR-N3™ effekten, men i samarbejdet om det overordnede set up af projektet og hele udvikling og design af VR-N3™.Resultater: Den virtuelle eksponering med synsindtryk og genkendelige dyre-, fugle- og insektlyde kan hensætte deltageren til en anden virkelighed, så deltageren kan opleve at glemme tid og sted og føle sig ét med naturen. Naturomgivelserne, lyset og lydene i VR-Nature™ opleves beroligende og afslappende og har næsten terapeutisk karakter. Visse aldersbetingede udfordringer er forbundet med stimulation af duftesansen, men her genkaldes duftene fra deltagernes erfaringsrepertoire af sommerdage og skovbund og kompenserer for oplevelsen af dufte i skoven. VR-Nature™ baseret på naturterapi kan hos hovedparten af deltagerne (13 ud af 15) kalde gode følelser og minder frem, som vækker en fortællelyst om gode oplevelser. Ubehagelige og konfronterende følelser om usikker fremtid og død kan imidlertid også forekomme i mindre grad i forbindelse med oplevelsen af det valgte naturområde til det virtuelle skovbad (4 ud af 15). Deltagerens habituelle tilstand og tidligere oplevelser i naturen influerer på, om skovbadet vækker gode oplevelser. Naturoplevelsen på VR-N3™ kan således have en dobbelthed og kan skabe positive tanker og gode følelser, men kan hos få ligeledes sætte negative følelser og tanker i gang. Størstedelen (14 ud af 15) af deltagerne beskriver og giver udtryk for en oplevelse af velvære gennem VR-Nature’s™ skovbad.Diskussion: Et fysisk skovbad varer optimalt to timer, men det virtuelle skovbad af en varighed på 12,5 minutter, kan imidlertid være tilstrækkeligt for at åbne sanser og “bade sig” i sanseindtrykkene i det virtuelle skovbad. Hovedparten af deltagerne oplever det som om, at de er fysisk tilstede i skoven i en anden virkelighed end deres egen stue. Det opleves så virkeligt, at man har lyst til at slå ud efter insekter eller gribe og berøre elementer i skoven. Oplevelsen af at være ét med naturen er så intens, selvom der sidder to fremmede mennesker i stuen, mens deltageren afprøver brillen. Enkelte deltagere lader sig imidlertid ikke rive med, men betragter mere skoven ude fra og ind. Skovbadets lyde og syn opleves beroligende, afslappende af næsten terapeutisk karakter og ligefrem søvndyssende for nogle. Manglende synkronisering af lyde og billeder kan imidlertid forstyrre ”badegæsten” og kan realitetsorientere deltageren om, at vedkommende ikke er det rigtige sted. Stimulation af lugtesansen kan være aldersbetinget udfordrende, idet flere af deltagerne mangler deres lugtesans. Duften vurderes for svag hos 8 ud af 15 og ikke autentisk og synkroniseret ift. skovens træer og skovbund af 3 ud af 15. Flere af deltagerne kompenserer imidlertid selv for den manglende oplevelse af duft og genkalder sig dufte fra deres erfaringsrepertoire af græs, sommerdage og skovbund. Kombinationen af en sten i en skov vurderes ikke som værende en naturlig foreteelse i en skov hos visse deltagere (12 ud af 15). Fugle- og insektlyde koblet til det sete fuldender oplevelsen af at være i skoven og ophæver følelsen af tid og rum. Stemmen, der guider til skovmeditation vurderes af nogle deltagere (8 ud af 15) som fremmed eller som en anmassende lyd i skoven, der forstyrrer skovens dybe og stille ro. Erfaringer med yoga bidrager imidlertid til en positiv vurdering af stemmen, at oplevelsen ikke ville være den samme uden stemmen. Den vurderes af flere (7 ud af 15) som god og professionel med et formål af terapeutisk eller ligefrem hypnotisk karakter, som kan gøre sin virkning. Det er imidlertid et ønske hos et par af deltagerne, at man selv kan have indflydelse på indholdet og have en on and off knap. Skovbadet åbner op for en fortællelyst hos hovedparten af deltagerne. Dette kan hænge sammen med, at vi som forskere kommer som det friske pust ind i en ellers stille og måske ensom hverdag hos de af deltagerne, der lever alene, men repræsentationen af naturen på VR-N3™ kan have en positiv indvirkning på mental velvære (Roche et al., 2019). Naturen har en dobbelthed og kan i de fleste tilfælde såvel fremme positive tanker og gode følelser som få negative. Konteksten og den særlige livssituation kan have en henholdsvis positiv eller negativ indvirkning på sindstilstanden og vække ubehagelige og konfronterende følelser, der kan minde deltageren om en usikker fremtid og egen død. Alle beskrevne oplevelser indikerer at alle deltagere lever sig ind i naturen gennem VR-Nature™.Trods udfordringer i rekrutteringsprocessen lever deltagerne i afprøvningen af VR-Nature™ op til projektets inklusionskriterier. Den valgte kvalitative metode vurderes både sensitiv og produktiv ift. at frembringe de ønskede detaljerede, nuancerede og dybtgående oplevelsesbeskrivelser fra deltagerne. Dermed gives der grundlag for at sige noget om VR-Natures™ anvendelighed ift. at fremkalde oplevelsen af velvære og livskvalitet i den aktuelle livssituation. Undersøgelsen ligger tillige i tråd med en række fund som også påpeget i anden forskning (se fx Litleskare et al., 2020, Brown, J., 2019, White et al., 2018).
KW - Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje
KW - Teknik, ingeniørvidenskab og IT
M3 - Rapport
SN - 978-87-92717-81-8
VL - 1
BT - Velvære og livskvalitet – Test af VR-Nature™ 360 graders oplevelse kaldet VR-N3™ med sansestimulation baseret på naturterapi
PB - Professionshøjskolen Absalon
CY - Absalon
ER -